Ny model: Hvem gør hvad, når børn ikke kommer i skole?

Der kan være mange grunde til, at et barn mister lysten til at gå i skole og bliver væk i større eller mindre omfang. Derfor er der ikke én løsning, som afhjælper fraværet for alle børn.

Men Social- og Boligstyrelsen er nu klar med et bud på en ny model for arbejdet med skolefraværsindsatser. Den er udviklet i 2019-2023 i samarbejde med Herning, Hørsholm og Slagelse kommuner samt Stuk, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, og den er løbende revideret på baggrund af kommunernes erfaringer og en evaluering foretaget af Rambøll Management Consulting.

Centralt for modellen er værdigrundlaget. Modellen bygger på en forståelse af, at håndtering af skolefravær er et fælles ansvar og kræver en helhedsorienteret, sammenhængende indsats.

Ikke mindst skoler, PPR og kommunale myndighedsafdelinger har alle en rolle at spille, ligesom det er afgørende, at der ikke blot er fokus på læringsmiljøet i skolen, men ses bredt på relationer, fritidsliv, forhold i hjemmet og barnet selv.

Indsatser er derfor heller ikke afgrænset til fx individuelle behandlingsindsatser, specialundervisning eller visiterede indsatser efter barnets lov. En indsats kan også være et kollektivt tiltag i klassemiljøet eller aftaler med personer i barnets netværk, der kan yde støtte i bestemte situationer. Afhængigt af kompleksiteten og fraværets omfang kan der være behov for, at der bliver iværksat flere samtidige tiltag.

Kom-i-skole-team

Det er desuden grundlæggende for modellen, at barnets og forældrenes perspektiver bliver inddraget både i dialog, planlægning og beslutninger. Barnet skal mødes med åbenhed og interesse, og indsatsen skal tage udgangspunkt i barnets ønsker og behov.

Blandt de organisatoriske forudsætninger for modellen er, at kommunen laver et tværfagligt kom-i-skole-team, som har særlig viden om skolefraværsproblematikker. Teamet skal støtte skolerne i håndtering af bekymrende skolefravær og styrke forståelsen for de udfordringer, som børn med et bekymrende skolefravær har.

Teamet spiller også en rolle i at understøtte et tillidsfuldt og velkoordineret samarbejde mellem børn, forældre, skole og andre fagprofessionelle som fx en familiebehandler, og det er derfor vigtigt, at teamets medarbejdere har relationelle og faciliterende kompetencer.

Svært at inddrage myndighedsafdelinger

Arbejdet med modellen viser bl.a., at størstedelen af de deltagende børn og unge har oplevet en forbedring af deres mentale sundhed og trivsel, og hovedparten har mindre fravær, når de afslutter indsatsforløbet, end da de startede.

Generelt har projektkommunerne oplevet modellen som meningsfuld. Det er dog særligt blandt de direkte involverede, at den faglige praksis konkret er blevet styrket, oplyser styrelsen.

En særlig udfordring har været inddragelsen af myndighedsafdelingerne, som typisk først involveres sent, fx ved underretninger.

Modellen kan findes her.

Evalueringen af projektet kan findes her.

ak