dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Nyhavn i København.
Mads Jensen, Ritzau Scanpix

Ny turismestruktur: Nu er der 18 destinationsselskaber

85 kommuner indgår i de nye eller konsoliderede destinationsselskaber. 13 kommuner er endnu ikke omfattet.
4. JUL 2019 9.00

Erhvervsfremmebestyrelsen har nu sat navn og adresse på turismestøtte for i alt 50 mio. kr., hvor de 40 mio. kr. går til konsolidering og udviklingsaktiviteter i de første 18 tværkommunale turismedestinationsselskaber. Derudover går 10 mio. kr. til mindre turismeprojekter, herunder turismeevents og international markedsføring.

Støtten til de tværkommunale destinationsselskaber sker som følge af erhvervsfremmereformen, der trådte i kraft 1. januar 2019. Her er et af hovedmålene konsolidering i 15-25 turismedestinationsselskaber. 18 destinationsselskaber er nu grundlagt, konsolideret eller under udvikling.

Otte ansøgere får midler fra en særlig pulje på 10 mio. kr. til lokal og tværgående turismeudvikling. De 6,6 mio. kr. går til projekter, der skal styrke udviklingen af turistoplevelser omkring Østersøen og forbedre den internationale markedsføring af regionen, mens den resterende del af puljen bevilges til to projekter, der har til formål at styrke helårsturismen på henholdsvis Samsø og Bornholm.

Generelt har der været stor interesse for erhvervsfremmebestyrelsens turismepulje. Der er ansøgt for cirka 108 mio. kr., og 42 ansøgninger er indstillet til bestyrelsen. Heraf har 26 fået tilsagn eller betinget tilsagn, mens 16 har fået afslag.

Næste runde af ansøgninger til midlerne under puljen til lokale og tværgående turismeprojekter forventes at blive annonceret primo 2020.

Se listen over støttede projekter.

 

 

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-turismestruktur-nu-er-der-18-destinationsselskaber

GDPR