dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Offentligt ansatte demonstrerer i 74 byer i dag

Kommunale besparelser er mål for kritikken ved demonstrationer landet over
12. MAJ 2016 7.29

Der er brug for mere tryghed og velfærd, ikke milliardbesparelser. Det er budskabet, når pædagoger, social- og sundhedsassistenter og andre ansatte i det offentlige torsdag går på gaden med bannere og slagord i 74 byer, skriver Avisen.dk.

Demonstrationerne bliver afholdt sammen med initiativet VelfærdsalliancenDK og er en reaktion på regeringens planer om det såkaldte omprioriteringsbidrag.

- De massive sparerunder, der har været i den offentlige sektor de senere år, har presset de ansatte voldsomt. Omprioriteringsbidraget vil være dråben, der får bægeret til at flyde over, for det vil i sidste ende betyde færre hænder til opgaverne og dårligere service til borgerne, siger næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger og talsmand for VelfærdsallianceDK, Jan Hoby, til Avisen.dk.

Omprioriteringsbidraget betyder, at kommunerne skal finde besparelser på én procent årligt, idet pengene dog føres tilbage til de kommuale område - men under ét og altså ikke nødvendigvis til de områder og de kommuner de kom fra. 'Molbo-agtig' kaldes det af Helsingørs borgmester, den tidligere minister Benedikte Kiær (K), der er taler ved demonstrationen i Helsingør.

- Det gør jo, at vi kan stå og sige farvel til nogle medarbejdere, som vi så skal ansætte igen nogle måneder senere, siger Benedikte Kiær til Avisen.dk.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/offentligt-ansatte-demonstrerer-i-74-byer-i-dag

GDPR