Det har givet 'uacceptabelt' lange behandlingtider i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, siden de blev oprettet i Nævnenes Hus i 2017 i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser. Det vurderer ombudsmand Niels Fenger.
- De meget lange sagsbehandlingstider kan få store konsekvenser for borgerne. Fx kan en klage over, at en borger har fået dispensation til at bygge et sommerhus i et beskyttet naturområde betyde, at borgeren må vente i flere år på at få afklaret, om han kan bygge huset, siger Niels Fenger.
Det er særligt i Miljø- og Fødevareklagenævnet, ventetiden er 'uacceptabel lang'. Derfor har ombudsmanden bedt Miljø- og Fødevareklagenævnet og Erhvervsministeriet om at overveje, hvad der kan gøres yderligere for at fremskynde afviklingen af de gamle sager.
Ved udgangen af februar var der over 1.100 gamle sager i de to nævn fra før 1. juli 2019.
Det halter også i Byggeenheden, hvor sagsbehandlingstiderne også er genstand for ombudsmandens kritik.
Her ser det dog ud til, at en midlertidig tilførsel af medarbejderressourcer - svarende til mere end en fordobling af medarbejderstaben - vil forkorte sagsbehandlingstiderne i Byggeklageenheden. Derfor foretager Ombudsmanden sig ikke mere i denne sag.
Byggesagerne blev flyttet til den nyoprettede Byggeklageenhed i Nævnenes Hus i anden runde af udflytningen af statslige arbejdspladser i 2019.
Find Ombudsmandens henvendelser til Erhvervsministeriet, og læs mere om sagsbehandlingstider hos Ombudsmanden.
ibs
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.