Der er behov for et fortsat fokus på at forebygge og nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. Desuden skal det sikres, at loven overholdes.
Sådan lyder det fra Ombudsmanden, efter at institutionen i 2021 har undersøgt brugen af tvnag på 10 psykiatriske afdelinger.
- At blive udsat for tvang kan være meget indgribende. Tvang må kun anvendes, når det er absolut nødvendigt. Alle involverede bør have fokus på at sikre patientens rettigheder, siger Ombudsmand Niels Fenger, og understreger:
- Derfor er det også vigtigt at kende reglerne og sørge for at dokumentere, at de faktisk er overholdt.
Eksempler på tvivlsom praksis
Ombudsmandens besøgshold så en række eksempler på praksis og regler i husordener på afdelingerne, som ikke havde hjemmel i psykiatriloven, og hvor det var tvivlsomt, om praksis eller regler kunne opretholdes uden lovhjemmel.
Nogle af eksemplerne var på forhånd behandlet af ombudsmanden, men der dukkede nye eksempler op, fx regler om, at patienterne ikke måtte tale med hinanden om bestemte emner.
På baggrund af den del af undersøgelsen anbefaler ombudsmanden, og ulovbestemte indgreb kun foretages, hivs der er indhentet og dokumenteret samtykke fra patienten i overensstemmelse med reglerne.
Onbudsmanden vil drøfte undersøgelsen med Sundhedsministeriet og Danske Regioner, oplyser han.
Han har desuden rejst en sag over for ministeriet for at få afklaret den retlige ramme for private vagters brug af magt på psykiatriske afdelinger.
Læs rapporten fra Ombudsmanden her.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.