Den samlede brug af tvang i psykiatrien skulle mindskes, og antallet af bæltefikseringer skulle være halveret, når 2020 sluttede. Det var målet i en aftale, regionerne og det daværende Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse indgik i 2014.
De mål er ikke blevet nået. Der er færre mennesker, der bliver bæltefikseret, men der er ikke tale om en halvering. Og den samlede anvendelse af tvang er steget.
Der blev aftalt et udgangspunkt, som i dette tilfælde var et gennemsnit af årene 2011-2013. I de tre år skete der i gennemsnit 5.688 bæltefikseringer. I 2020 var tallet 3.712.
I årene 2011-2013 blev 5.633 voksne i gennemsnit udsat for en eller flere former for tvang. I 2020 var det tal 5.923 personer. Det viser en ny og afsluttende rapport fra Sundhedsstyrelsen om aftalen, som de har fulgt tæt under hele processen.
Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, Så var der en stærk tro på, at det kunne lade sig gøre, selv om man godt vidste, at det var et ambitiøst mål.
- Men at vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014. Det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende, siger Helene Probst.
Ikke imponeret
Jane Alrø Sørensen, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri, er ikke imponeret over, hvad der er opnået. Bedre Psykiatri er en landsforening for pårørende, der kender et menneske med psykisk sygdom.
Hos Sundhedsstyrelsen mener man dog, at man skal passe på med kun at fokusere på penge. Jeg tror, vi skal passe meget på med at sige, at der er én løsning, psykiatrien skal have et generelt løft og det koster nogle penge, men der er også brug for et bredere fokus, siger vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst.
Og det er man da også enige i hos Bedre Psykiatri.
- Du kan ikke bare sende penge, de er nødt til at komme med krav om mere personale og bedre behandlingsformer, siger Jane Alrø Sørensen.
I 2020 blev 23,6 pct. af alle voksne og 17,2 pct. af alle børn, der blev indlagt i psykiatrien, udsat for tvang. Det oplyser Bedre Psykiatri.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
