OPP - alle taler om det, men få gør det

Af Birgitte Ramsø Thomsen, Gate 21

ALBERTSLUND: Strategiske partnerskaber mellem offentlige og private aktører har været på dagsordenen i mindst ti år, uden at der er sket så meget. Nu vil Gate 21, et non-profit projekthus udsprunget af Miljøvidenparken, være et center, der bringer parterne sammen for at udvikle nye klima- og energiløsninger.

Åbningen af centret den 19. oktober blev markeret samtidig med, at centret i samarbejde med Plan C afholdt konferencen Green Key, som satte fokus på, hvordan - og hvorfor - man kan etablere levedygtige partnerskaber mellem private virksomheder, kommuner og videninstitutioner.

Renoving på den fremtidssikre måde
Niels Carsten Bluhme, som er direktør for miljø og teknik i Albertslund Kommune og samtidig direktør i Gate 21, tegnede på konferencen den virkelighed op, som mange kommuner står i. Skoler, institutioner og en boligmasse, som i hast blev smækket op for 30-40 år siden er dyre at vedligeholde og dyre i energi.

Kommunerne står i dag med et massivt renoveringsbehov - og samfundet har samtidig krav om at reducere co2-udledningen, hvoraf det offentlige kommer til at præstere en pæn del af den reduktion. I Albertslund har man valgt at gøre det på den energirigtige og fremtidssikrede måde og derfor er man stærkt interesseret i at indgå i partnerskaber. Han ser klimaudfordringen som en mulighed, siger han.

- Vi definerer Albertslund som et eksperimentarium. Hvis vi kan løfte i fællesskab med flere kommuner og på tværs i kommuner kan definere fælles problemstillinger og fælles løsninger, så er det vejen frem.

Et eksempel er kommunens nye belysningsanlæg, hvor en ny LED- og solcellelampe med direkte lys er udviklet i partnerskab med bl.a. DONG, DTU, Philips og designer Mads Odgård på halvandet år.

Partnerskaber er vejen frem
Andre af konferencens mange oplægsholdere var enige i, at strategiske partnerskaber er vejen frem til mange gode løsninger. Partner Manager Charlotte Vang Gregersen fra DONG Energy, som konkret har samarbejdet med bl.a. Kalundborg Kommune fortalte:

- Vi ved ikke hvad fremtiden bringer, derfor er det interessant for os at indgå partnerskaber. Vi kan ikke blive ved med silotænkning: Private gør det på én måde - kommuner på en anden.

Hendes vurdering, ligesom andres, var at efter COP15 (klimakonference i december) vil der være et fornyet lovmæssigt pres for at opnå energibesparelser, og det vil medføre en efterspørgsel på nye løsninger, som partnerskaberne kan skabe.

Find motivationen
Manager Martin Haaning fra Rambøll Management har kigget nærmere på de barrierer, som der kan være mod at indgå i partnerskaber. Grundlæggende er det svært at kravspecificere en god idé.

Han opfordrede til at dykke ned i de forskellige motivationer og udgangspunkter hver part har, for at forstå, hvorfor det nogle gange er vanskeligt at indgå et samarbejde om innovation. Grundlæggende er folk kun med, så længe det er sjovt.

Den offentlige part er først og fremmest en driftsinstitution, som har bundne opgaver.

- Man skal ikke som privat partner forvente, at den offentlige institution per definition vil være innovativ, for der er den driftsside.

Konkrete behov
Den offentlige part skal kunne se et konkret behov (for besparelser, løsning af nye problemer, bedre løsninger på gamle) og arbejder med en kort tidshorisont.
Den private part er derimod tvunget til stadig at innovere og skal kunne se en mulighed for at lave forretning, om ikke nødvendigvis på den korte, så i hvert fald på den lange bane.

Hvis tingene skal lykkes er det derfor nødvendigt, at de private virksomheder oplever en ægte interesse og commitment fra den offentlige part. Til gengæld får man så en unik mulighed for at se, hvor markedet og brugerne bevæger sig hen.

- I skal brede jeres forståelse af partnerskabet ud. Innovation kan både være bundet op til konkrete produkter, men det kan også være services, drift og vedligehold. Man skal designe sit partnerskab specifikt med fokus på det behov man har.

Hans afsluttende råd til de offentlige aktører er:

- I skal se jer selv som en arena, hvor man kan prøve ting af.

Professor Carsten Greve fra CBS forsker i offentlig-privat samspil og mindede om, partnerskaber kræver store ressourcer til projektledelse, og ikke mindst - en anerkendelse af de forskellige interesser parterne har.

Konferencens internationale gæst, Nikolai Worp fra det hollandske ejendomsudviklingsselskab OVG fortalte bl.a. om erfaringerne fra et samarbejde om Europas grønneste kontorbygning TNT Green Office. Han pegede på, at det altid er en motivationsfaktor at gøre lagkagen større, for så at dele. Det vil sige f.eks. at dele værdien af energibesparelser mellem lejer/bygherre og energiselskabet.

Al den innovation - og så skal det i udbud!
Så er der det med finansieringen. Et ømt punkt for flere er, hvordan man får reglerne om udbud til at spille sammen med de samarbejder, hvor private virksomheder i en startfase investerer mange mandskabsressourcer på at udvikle et projekt.

For så at risikere at tabe en udbudsrunde til konkurrenten i sidste ende.
Og i forhold til lovgivning og fx. udbudsregler er det vigtigt at stille proaktive spørgsmål til juristerne, fremhævede Martin Haaning fra Rambøll Management:

- 'Hvordan kan vi få lov at lave det her'. Ikke 'Er det lovligt at gøre sådan her?'

Også analysechef Morten Hvidberg fra Erhvervs- og Byggestyrelsen som præsenterede en analyse af offentlig/privat samarbejde om innovation pointerede det med juraen:

- Det kan blive for tungt. Vi må flytte fokus fra jura og til innovation, selv om det svært, for der findes nogle regler om rettigheder, udbuds- og indkøbsregler. Men det er vigtigt at finde nogle modeller, hvor man i de tidlige faser kan være i en dialog med den offentlige part uden at det bliver for tungt.

Han pegede også på, at det kan være svært overhovedet for de mindre virksomheder at finde ind til den offentlige sektor, finde den man skal tale med og finde ud af hvor behovene ligger.

- Man skal være rede til at tage den lidt lange dialog, fra man har ideen til man står med produktet. Jeg tror, at det er ret vigtigt, at det offentlige også selv er udfarende og prøver at spille ud med de ideer, de har, og invitere virksomhederne indenfor.

Tid, ro og rum er faktorer
Morten Hvidberg var i sit indlæg også inde på, at for at få succesfulde projekter er det vigtigt, der sker en adskillelse af innovation og drift hos de deltagende parter.
Direktør Martin Manthorpe fra entrepenøren NCC var enig:

- Vi, der engagerer vores virksomheder skal give medarbejderne tid, ro og rum til det her, før vi spørger om stregkoden.

Rum betyder også at skabe faciliteter: her betyder den fysiske nærhed mellem projektets deltagere faktisk noget positivt er hans erfaring.

Både spørgsmålene om rum og penge samlede centerchef Jacob Lundgaard op på i sin præsentation af Gate 21.
Et af Gate 21's formål er at tiltrække ekstern finansiering til dækning af udviklingsomkostninger. En af hans konklusioner er, at der er rigtig megen funding at få - ikke mindst fra EU.

- Vi ser det som en opgave at være tæt på dem, der er centrale på fundingområdet. Vi tror på, at vi kan skaffe megen ekstern funding til fælles projekter. Med hensyn til rum til projekterne er det også Gate 21, der kan facilitere projekternes gennemførelse.

- Vi tilbyder at projekterne kan bo hos os, at vi faciliterer at projekterne bliver skabt og at de bliver ledt igennem, sluttede Jacob Lundgaard dagen.

Gate 21 - forum der samler offentlige aktører, private virksomheder og videninstitutioner om at skabe bæredygtige løsninger inden for byggeri, transport, lys, energiforsyning og ressourceanvendelse. Pt. 23 partnere, som er nogle af landet mest kompetente på klima, energi og miljø. Stiftet som forening i 2007 under navnet Miljøvidenparken, med sekretariat i Albertslund.

Plan C - projekt, hvor 37 partnere over de kommende tre år vil udvikle nye løsninger inden for energirigtig renovering.

Gate 21

Foto: Karsten Weirup