KRONIK: Staten vil indføre ny og langt mere krævende lovgivning, hvis det offentligt-private samarbejde i opgavevaretagelsen ikke øges (Opdateret)
Udviklingschef Christian Bertelsen, Esbjerg Kommune, og kommunaldirektør Per Mathiasen, Skive Kommune
Skal der være mere offentligt-privat samarbejde i kommunerne?
Ja, lyder det nogenlunde samstemmende fra regering og folketing på den ene side, mens kommunerne og KL på den anden side har taget offentligt-privat samarbejde til sig, men også fremhævet, at konkurrence og samarbejde med det private erhvervsliv kun er én af flere forskellige styringsformer.
Statens krav til kommunerne om at bruge offentligt-privat samarbejde er i de senere år blevet skærpet.
I de seneste år er der sket en udvikling fra at have betonet betydningen af at inspirere kommunerne og modne en opfattelse blandt beslutningstagerne om at bringe større dele af opgavevaretagelsen i konkurrence blandt egne og private udbydere til i dag at bestå af relativt præcise krav om at bruge konkurrence og lade private virksomheder overtage et stigende antal opgaver.
Præcise målsætninger
Der er således i dag præcise målsætninger om omfanget af konkurrenceudsættelse i regeringens aftaler om kommunernes økonomi, ligesom der i servicestrategien er specifikke krav til kommunerne om at udarbejde planer og procedurer for konkurrenceudsættelse, valg af leverandør, kvalitetsopfølgning og inddragelse af personale.
Der er også klare krav om opfølgning på disse initiativer. Der er endvidere indført annonceringspligt for alle offentlige indkøb over 500.000 kr, som ikke er omfattet af EUs udbudsregler.
Præcise krav om konkurrence forefindes også på sektorområder, bl.a. frit valg på ældreområdet omhandlende leverandørers mulighed for at levere praktisk og personlig hjælp. Endelig bliver der i debatten ofte fremført overvejelser om tvungen udbudspligt for kommuner, bl.a. aktuelt i forbindelse med kommunernes forpligtigelse til senest fra 1. januar 2010 at sikre et måltid mad dagligt til alle førskolebørn i dagsinstitution.
To hensyn
To hensyn præger statens krav. For det første er statens interesse i at øge privates andel af den kommunale opgavevaretagelse baseret på en opfattelse af, at offentligt-privat samarbejde er en korrekt måde at organisere sig på.
Der eksisterer øjensynligt en stemning blandt politikere på nationalt niveau og formentligt også langt ind i centraladministrationen om, at det er moderne at samarbejde med private, og at det er fornyende for den kommunale sektor at samarbejde med private leverandører, og det er en yderligere gevinst, såfremt det sker gennem modeller for borgernes frie valg.
Fritvalgstanken er i nyere tid blevet meget fremherskende, selvom man kan stille spørgsmålstegn ved potentialet til at sikre økonomisk effektivitet.
For det andet eksisterer der en række hovedsageligt internationale forskningsstudier, som dokumenterer produktivitetsforbedringer som følge af konkurrenceudsættelse. Dette resultat gælder generelt for de såkaldte simple ydelser, som er mulige at definere i et kontraktmateriale, og hvor der eksisterer et leverandørmarked, mens effekten er langt mere tvivlsom på mere komplicerede områder. Endvidere fremhæver studier af samarbejdet med private, at der kan følge kvalitetsforbedringer sted som følge af øvelsen med at definere service og kvalitet, ligesom en ekstern leverandør i nogle situationer kan supplere med nye produktionsmetoder mm.
Stabilt
Offentligt-privat samarbejde kan antage mange forskellige former, men når fokus som her er tjenestydelser og varekøb, er resultatet relativt klart:
- Kommunernes brug af private leverandører er generelt lavt og stabilt, højest marginalt stigende, over tid. I aftalen for kommunernes økonomi i 2007 aftalte regeringen og KL, at kommunerne skal øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25 pct. i 2010 (opgjort via PLI-indikator, som er kommuners køb af private, momsregistrerede leverandører som andel af de samlede bruttodriftsudgifter).
I 2008-aftalen mellem regering og KL bruges en ny indikator for konkurrenceudsættelse, benævnt IKU, som inkluderer de situationer, hvor en konkurrenceudsat opgave bliver vundet af egen afdeling, typisk via et kontrol bud. I kommunernes regnskabstal for 2007 er IKU opgjort til 23,7 pct., og der er enighed om at opjustere målet i aftalen for 2009 for konkurrenceudsættelse til 26,5 pct. i 2010 (fortsat målt via IKU). Kommunernes begrænsede brug af private samarbejdspartnere bliver også konkluderet af Konkurrencestyrelsen i redegørelsen for 2008, som endvidere fremhæver en betydelig stigning i konkurrenceudsættelsen som forudsætning for at realisere kommuneaftalerne.
Når der fra statens side eksisterer en opfattelse af offentligt-privat samarbejde som en passende og rigtig organisationsform og når der på samme tid sker en moderat stigning af brugen af private i kommunerne, vil staten formentligt ikke gribe mere aktivt ind over for kommunerne. Men hvis der ikke løbende finder en øget brug af offentligt-privat samarbejde i opgavevaretagelsen sted, kan der fra statens side forventes en reaktion, og et scenarium kan være mere forpligtigende krav om kommunal konkurrenceudsættelse og brug af private, f.eks. gennem ny og langt mere krævende lovgivning. Det er legitime handlemuligheder inden for de rammer, som regulerer forholdet mellem stat og kommune - om det er hensigtsmæssigt, er en politisk vurdering.
Skal der være mere offentligt-privat samarbejde i kommunerne?
Ja, lyder det nogenlunde samstemmende fra regering og folketing på den ene side, mens kommunerne og KL på den anden side har taget offentligt-privat samarbejde til sig, men også fremhævet, at konkurrence og samarbejde med det private erhvervsliv kun er én af flere forskellige styringsformer.
Statens krav til kommunerne om at bruge offentligt-privat samarbejde er i de senere år blevet skærpet.
I de seneste år er der sket en udvikling fra at have betonet betydningen af at inspirere kommunerne og modne en opfattelse blandt beslutningstagerne om at bringe større dele af opgavevaretagelsen i konkurrence blandt egne og private udbydere til i dag at bestå af relativt præcise krav om at bruge konkurrence og lade private virksomheder overtage et stigende antal opgaver.
Præcise målsætninger
Der er således i dag præcise målsætninger om omfanget af konkurrenceudsættelse i regeringens aftaler om kommunernes økonomi, ligesom der i servicestrategien er specifikke krav til kommunerne om at udarbejde planer og procedurer for konkurrenceudsættelse, valg af leverandør, kvalitetsopfølgning og inddragelse af personale.
Der er også klare krav om opfølgning på disse initiativer. Der er endvidere indført annonceringspligt for alle offentlige indkøb over 500.000 kr, som ikke er omfattet af EUs udbudsregler.
Præcise krav om konkurrence forefindes også på sektorområder, bl.a. frit valg på ældreområdet omhandlende leverandørers mulighed for at levere praktisk og personlig hjælp. Endelig bliver der i debatten ofte fremført overvejelser om tvungen udbudspligt for kommuner, bl.a. aktuelt i forbindelse med kommunernes forpligtigelse til senest fra 1. januar 2010 at sikre et måltid mad dagligt til alle førskolebørn i dagsinstitution.
To hensyn
To hensyn præger statens krav. For det første er statens interesse i at øge privates andel af den kommunale opgavevaretagelse baseret på en opfattelse af, at offentligt-privat samarbejde er en korrekt måde at organisere sig på.
Der eksisterer øjensynligt en stemning blandt politikere på nationalt niveau og formentligt også langt ind i centraladministrationen om, at det er moderne at samarbejde med private, og at det er fornyende for den kommunale sektor at samarbejde med private leverandører, og det er en yderligere gevinst, såfremt det sker gennem modeller for borgernes frie valg.
Fritvalgstanken er i nyere tid blevet meget fremherskende, selvom man kan stille spørgsmålstegn ved potentialet til at sikre økonomisk effektivitet.
For det andet eksisterer der en række hovedsageligt internationale forskningsstudier, som dokumenterer produktivitetsforbedringer som følge af konkurrenceudsættelse. Dette resultat gælder generelt for de såkaldte simple ydelser, som er mulige at definere i et kontraktmateriale, og hvor der eksisterer et leverandørmarked, mens effekten er langt mere tvivlsom på mere komplicerede områder. Endvidere fremhæver studier af samarbejdet med private, at der kan følge kvalitetsforbedringer sted som følge af øvelsen med at definere service og kvalitet, ligesom en ekstern leverandør i nogle situationer kan supplere med nye produktionsmetoder mm.
Stabilt
Offentligt-privat samarbejde kan antage mange forskellige former, men når fokus som her er tjenestydelser og varekøb, er resultatet relativt klart:
- Kommunernes brug af private leverandører er generelt lavt og stabilt, højest marginalt stigende, over tid. I aftalen for kommunernes økonomi i 2007 aftalte regeringen og KL, at kommunerne skal øge andelen af konkurrenceudsatte opgaver til 25 pct. i 2010 (opgjort via PLI-indikator, som er kommuners køb af private, momsregistrerede leverandører som andel af de samlede bruttodriftsudgifter).
I 2008-aftalen mellem regering og KL bruges en ny indikator for konkurrenceudsættelse, benævnt IKU, som inkluderer de situationer, hvor en konkurrenceudsat opgave bliver vundet af egen afdeling, typisk via et kontrol bud. I kommunernes regnskabstal for 2007 er IKU opgjort til 23,7 pct., og der er enighed om at opjustere målet i aftalen for 2009 for konkurrenceudsættelse til 26,5 pct. i 2010 (fortsat målt via IKU). Kommunernes begrænsede brug af private samarbejdspartnere bliver også konkluderet af Konkurrencestyrelsen i redegørelsen for 2008, som endvidere fremhæver en betydelig stigning i konkurrenceudsættelsen som forudsætning for at realisere kommuneaftalerne.
Når der fra statens side eksisterer en opfattelse af offentligt-privat samarbejde som en passende og rigtig organisationsform og når der på samme tid sker en moderat stigning af brugen af private i kommunerne, vil staten formentligt ikke gribe mere aktivt ind over for kommunerne. Men hvis der ikke løbende finder en øget brug af offentligt-privat samarbejde i opgavevaretagelsen sted, kan der fra statens side forventes en reaktion, og et scenarium kan være mere forpligtigende krav om kommunal konkurrenceudsættelse og brug af private, f.eks. gennem ny og langt mere krævende lovgivning. Det er legitime handlemuligheder inden for de rammer, som regulerer forholdet mellem stat og kommune - om det er hensigtsmæssigt, er en politisk vurdering.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
