dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Pædagoger skal lokkes til udsatte områder

Særligt dygtige pædagoger, der tager job i daginstitutioner i socialt udsatte områder i hovedstaden, kan se frem til en klækkelig lønforhøjelse
23. JUN 2014 10.40

KØBENHAVN: Det er blevet så vanskeligt at tiltrække dygtige pædagoger til  socialt udsatte områder i hovedstaden, at børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V) vil lokke pædagoger til områderne med en lønforhøjelse på mellem 50.000 og helt op til 100.000 kr. om året. Det skriver Berlingske.

- De her pædagoger skal tage et større slæb i forhold til udsatte børn, og pædagogerne skal alt andet lige have bedre efteruddannelser og kompetencer med sig. Og det, synes jeg, er værd at belønne, siger Pia Allerslev.

Hvis forslaget bliver gennemført, betyder det ikke, at der kommer flere pædagoger til udsatte områder, men nærmere en omfordeling af personalet. Derfor kan forslaget medføre, at en række pædagoger flyttes til institutioner, hvor deres evner kan bruges bedre.

Tilbageholden skepsis
Hos pædagogernes fagforening BUPL, bliver borgmesterens forslag modtaget med en vis skepsis. Her frygter de at lønstigningen ikke betyder, at der bliver tilført nye ressourcer, men at det blot er en omrokering i budgettet.

- Løn er en ting, men det vigtigste er at skabe nogle attraktive vilkår for de pædagoger, der skal arbejde i de udsatte områder. Sådan at man får skabt nogle vilkår, hvor der er mulighed for efteruddannelse, faglig sparring og reflektion. Det tror vi på er mere attraktivt for pædagogerne end løn alene, siger Henriette Brockdorff, formand for BUPL Hovedstaden til dknyt.

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/paedagoger-skal-lokkes-til-udsatte-omraader

GDPR