ESBJERG: Esbjerg skal være en stærkere uddannelsesby, og der skal flere videregående uddannelser til Sydvestjylland. Det er målet for et partnerskab, som Esbjerg Kommune, Region Syddanmark, Education Esbjerg, Business Esbjerg, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet Esbjerg, UC Syd, Erhvervsakademi Sydvest og Esbjerg Rektorkollegium netop har givet hinanden håndslag på.
Sammen vil parterne arbejde for fem overordnede tiltag:
- Bedre rammevilkår og flere nye relevante videregående uddannelser til Sydvestjylland, særligt inden for it på kandidatniveau, psykologi, uddannelser til den grønne omstilling og uddannelser til de offentlige styrelser.
- Flere skal tage en erhvervs-, professions-, universitets- eller efteruddannelse.
- Et stærkt samarbejde på tværs af uddannelser og erhvervsliv skal tiltrække flere studerende.
- Området skal have flere internationale studerende.
- Og sidst, men ikke mindst, skal en samlet kommunikation om mærkesager på uddannelsesområdet øge muligheden for indflydelse på den nationale uddannelsespolitik.
Parterne understreger, at de også gerne inddrager de øvrige kommuner i Sydvestjylland.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.