
Regeringen venter, at der kan komme markant flere end de 20.000 fordrevne ukrainere, som kommunerne hidtil har gjort plads til og planlagt efter. Det sagde udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde torsdag, hvor særloven i forbindelse med de mange krigsflygtninge fra Ukraine træder i kraft.
- Vi kan på ingen måde afvise, at det tal kan ende markant højere, siger Tesfaye og henviser til, at 5.000 ukrainere plus børn i dag har påbegyndt deres ansøgning om midlertidigt ophold.
På spørgsmål fra pressen om, hvorvidt antallet af steder, hvor der fysisk kan ansøges, skal udvides fra de nuværende fem, fx var der i dag i Næstved kø, svarede ministeren, at der også kan søges elektronisk. Møder man op fysisk, skal ansøgningssteder have mulighed for at tage fingeraftryk m.m.
Pres på skoler og institutioner
I forhold til det pres, der forventes i kommunernes daginstitutioner, sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) på pressemødet, at kommunerne har mulighed for at henvise til både privat pasning og andre kommuner.
- Vi er i dialog med kommunerne og trækker på redskaber fra corona-tiden. Der er ingen planer om at sætte pasningsgaranti i bero, svarede hun på et spørgsmål fra pressen.
Nå det gælder skolernes klasselofter på max. 28 elever, i særlige situationer 30, så mente ministeren ikke, det ville komme i spil. I gennemsnit er klassekvotienten i landets 25.000 klasser på 21, og kommunerne kan vælge at oprette modtageklasser.
- Lige for nu er det vigtigste for de enkelte kommuner at vælge, om der skal være modtageklasser, eller om de ukraninske børn kan komme ind ind i de enkelte klasser, sagde ministeren og tilføjede, at der vil være brug for ekstra sprogstøtte i skolerne.
Partnerskabet på arbejdsmarkedet
Der er i forvejen 9.000 ukrainere på det danske arbejdsmarkedet, de fleste er tilknyttet landbruget, oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard på pressemødet. I forhold til at få mange af krigsflygtningene hjulpet ud på arbejdsmarkedet nævnte han det partnerskab, som regeringen har indgået med KL, Danske Regioner og arbejdsmarkedets parter.
På spørgsmål fra pressen om, hvordan ukrainerne sikres ikke at blive tildelt underbetalte job under ringe vilkår, svareede ministeren, at den netop vedtagne særlov vil være med til at sikre det.
- Særlovens § 9 giver netop rettigheder, fordi de ikke skal have opholds- og arbejdstilladelse, som nogle historier har vist, at arbejdsgivere har kunne true med ville blive dem frataget, sagde ministeren. Og tilføjelde, at ukraninerne får en velkomstpakke med information om rettigheder m.m. på arbejdsmarkedet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.