LANGELAND / MIDDELFART / VIBORG: Regeringen vil give Langeland, Middelfart og Viborg Kommuner mulighed for at fortsætte som frikommuner på ældreområdet frem til en ny ældrelov træder i kraft. Det skriver Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
- Der er mange gode erfaringer at trække på fra kommunerne, der har været en del af forsøgsordningen. Det skal vi naturligvis benytte os af i arbejdet med den kommende ældrelov, hvor frit valg og lokalt ansvar er helt centrale elementer. Derfor giver det også kun mening at lade kommunerne fortsætte i ordningen, indtil den nye ældrelov er på plads, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M).
Syv kommuner indgik i 2021 velfærdsaftaler med den daværende regering. Siden har kommunerne deltaget i en forsøgsordning, hvor kommunerne frisættes fra størstedelen af de statslige regler på hhv. dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet – mod at kommunerne også frisætter medarbejderne for unødvendige kommunale regler og procedurer.
Velfærdsaftalen på ældreområdet ophører dog til september i 2024. Men for at undgå at de eksisterende velfærdskommuner på ældreområdet inden for en kort årrække skal forholde sig til flere forskellige regelsæt, vil regeringen nu søge Folketingets opbakning til at forlænge forsøgsordningen, indtil den nye ældrelov træder i kraft.
Hvornår en ny ældrelov er på plads vides ikke, men evalueringen af forsøget forventes færdiggjort ultimo 2024, skriver ministeriet.
lal
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.