SJÆLLAND: Efter et ønske om at styrke positionen som en væsentlig aktør i dansk sundhedsforskning med særligt fokus på lighed, forebyggelse og innovation, har Region Sjælland ansat Kirsten Ohm Kyvik, som har over 35 års erfaring fra Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, til at føre regionens forskningsstrategi "Mere forskning for borgerne" ud i livet.
Stillingen som forskningschef indebærer blandt andet ledelsesansvar for Forskningsstøtte Center, Region Sjælland, der har base på Sjællands Universitetshospital i Køge. Centret spiller en nøglerolle i at understøtte forskning på tværs af regionens sundhedsvæsen og har tæt samarbejde med innovationsområdet.
- Med Kirstens solide erfaring inden for klinisk forskning og strategisk forskningsledelse får vi en kapacitet, der kan styrke vores forskningsmiljøer og skabe stærke partnerskaber – både internt i regionen og på nationalt plan. Kirsten kommer med en række kompetencer herunder erfaring med at lede store forskningsenheder, dybt kendskab til universitetsverdenen og EU programmerne. Og så har hun demonstreret en stor energi og lyst til at gøre en forskel for udsatte borgere. Jeg glæder mig meget til, at Kirsten starter og vi sammen kan tage fat på alt det, der også ligger af opgaver - ikke mindst i lyset af sundhedsreformens nye retning inden for forskning og udvikling, udtaler lægefaglig vicedirektør på Sjællands Universitetshospital Morten Ziebell.
esl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.