
RØDOVRE: En enig kommunalbestyrelse har godkendt, at Michael Karlsen fra 1. marts bliver ny direktør for Social- og Sundhedsforvaltningen i Rødovre. Det oplyser kommunen.
Han kommer fra en stilling som centerchef i Center for Børn og Familier i Hvidovre Kommune og overtager posten efter Henrik Abildtrup, som 1. december blev kommunaldirektør i Rødovre.
Michael Karlsen har tidligere haft flere chefstillinger i Socialstyrelsen. Han er 42 år, er uddannet i statskundskab og antropologi (cand. scient. anth.) og er master i offentlig ledelse fra CBS.
- Han har fokus på og erfaring med at finde løsninger sammen med borgere, medarbejdere og politikere. Jeg er sikker på, at han visionært vil fortsætte det stærke arbejde med velfærdsfornyelse, som vi har sat i gang i Rødovre, siger borgmester Britt Jensen (S).
- Jeg oplever, at Michael er optaget af, at vi finder løsninger sammen med borgerne, og at en social- og sundhedsforvaltning er sat i verden for at hjælpe de mest udsatte borgere. Det er et fantastisk godt værdigrundlag, fortsætter hun.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.