FOLKETINGET: Socialdemokraternes investeringsplan i den kollektive trafik er en del af partiets vækstplan, der samlet fremrykker investeringer for 36 mia kr. i 2009 og 2010. Den Socialdemokratiske vækstplan vil skabe 4.700 job ved at fremrykke baneinvesteringer for fire mia. kr, oplyser partiet.
- Her og nu skaffer vores plan arbejdspladser, men målet er samtidig at styrke den kollektive trafik, som er en mærkesag for os socialdemokrater. Jernbanen skal forbedres, hvis vi skal have flere til at vælge den klimamæssigt bedste transportform, siger Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke.
Derfor foreslår S at fremrykke investeringer i dobbeltspor i Sønderjylland, på nordvestbanen til Holbæk og Kalundborg og på sydbanen syd for Vordingborg. Samtidig vil socialdemokraterne fremrykke elektrificeringen af jernbanen til Esbjerg og investere i et landsdækkende trådløst internet-netværk langs jernbanen, der kan være et attraktivt gratis tilbud til togpendlerne. Endelig vil S øge investeringerne i den moderne sporvogn, letbanen, så den kan blive til virkelighed i København, Århus, Odense og Aalborg.
- Det er netop i tider som disse med stigende arbejdsløshed, at vi skal igangsætte de store, langsigtede projekter i den kollektive trafik, som for alvor vil styrke jernbanen, siger Magnus Heunicke.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.