dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Sag forsvandt hos privat aktør

Kommune stoppede i 30 måneder ulovligt sygedagpenge, og reagerede ikke, da afgørelsen blev omstødt af ankenævn. Kalundborg Kommune beklager dybt sagen og forklarer, at sagen var forsvundet hos en privat aktør

KALUNDBORG: I 30 måneder måtte et medlem af 3F leve uden sygedagpenge, fordi Kalundborg havde stoppet dem. 3F'eren havde været ude for en arbejdsulykke, og var sygemeldt, da kommunen i november 2007 stoppede dagpengene. Det fortæller 3F i et nyhedsbrev.

3F ankede på medlemmets vegne sagen til Beskæftigelses-ankenævnet. Det skete i starten af 2008, og i januar 2009 omstødte nævnet kommunens afgørelse. Kommunen blev pålagt at genoptage sygedagpengene med tilbagevirkende kraft fra november 2007. Men der skete intet. 

Da fagforbundet henvendte sig til Kalundborg Kommune, fik det den forklaring, at sagsbehandlingen havde været overgivet til en såkaldt anden aktør, men kommunen havde senere opsagt samarbejdet med denne aktør. Og i den forbindelse var papirerne i sagen forsvundet og kommunen vidste ikke, at der var en ankesag.

- Vi beklager dybt over for den person, det er gået ud over. Det må ikke kunne ske igen, siger Kalundborg Kommunes jobcenterchef Torben Bahn Petersen til Fagbladet. Han har  øjeblikkeligt fået genoptaget betalingen af sygedagpenge.

mou

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sag-forsvandt-hos-privat-aktoer

GDPR