
VEJLE: Vejle Kommunes seniorchef Helle Brinch fratræder efter gensidig aftale, oplyser velfærdsdirektør Anne Mette Lund til Vejle Amts Folkeblad. Formand for seniorudvalget Kenneth Fredslund Petersen (DF) fortæller, at det kommer som en overraskelse for ham, og at udvalget ikke blev oplyst om andet, end at hun havde været sygemeldt, og at der nu er en gensidig aftale.
Ældreområdet afventer en redegørelse fra revisionsfirmaet BDO efter en række uheldige sager - blandt andet personaleflugt fra hjemmeplejens største distrikt, og en sag om sortlistning fra december, hvor en tidligere sosumedarbejder fik en sms fra en leder om, at hun ikke var ønsket i distriktet, fordi hun havde udtalt sig negativt i Vejle Amts Folkeblad.
Denne sms ønskede ingen i seniorledelsen efterfølgende at tage ansvaret for. Dengang udtalte den socialdemokratiske gruppeformand Martin Sikær, at "Har distriktslederen handlet på egen hånd, må vi indlede en afskedigelsesproces omkring hende. Peger det højere op i systemet, må vi drage konsekvensen her." I dag undrer han sig over timingen - kun 14 dage før økonomiudvalget skal se resultatet af undersøgelsen af seniorområdet.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.