dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Peter Rahbæk Juel (S) opfordrer gruppen til at gå i opløsning.
Odense Kommune

Borgmester kræver opløsning af MC-klub med bånd til Bandidos

Odenses borgmester opfordrer Inmortales MC til at nedlægge sig selv og kappe forbindelsen til rockergruppen Bandidos.
24. JUL 2025 7.55

ODENSE: Motorcykelklubber uden forbindelse til organiseret kriminalitet er velkomne i Odense, men det gælder ikke Inmortales MC Prospect Chapter Beldringe, som ifølge politiet fungerer som støttegruppe for Bandidos. Det slår borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fast. Han opfordrer klubben til at opløse sig selv og klippe alle bånd til Bandidos. Det skriver Fyens Stiftstidende.

- Vi er en lokal sammenslutning af voksne mænd med en fælles passion for motorcykler, fællesskab og loyalitet. Vi er ikke en 1 procent-klub. Vi er ikke en del af et kriminelt netværk. Og vi er ikke på kant med loven, skriver motorcykelklubben i en pressemeddelelse.

Ifølge Peter Rahbæk Juel er det skadeligt for det fredelige MC-miljø, at grupper som Inmortales forsøger at fremstå som lovlydige, mens de hylder en rockergruppe kendt for vold og narkokriminalitet. Han henviser til, at klubben på sociale medier har fejret overgangen til Bandidos-støtteklub.

Inmortales MC, tidligere kendt som Epidemic MC, åbnede sidste måned en lokalafdeling i Beldringe og offentliggjorde samtidig deres samarbejde med Bandidos. Ifølge rådmand Søren Windell (K) har gruppen med navneændringen vist, hvem de er. Han kalder dem en bande og betegner støttegruppen som en skamplet, der skal fjernes fra hele Fyn.

SRS

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/borgmester-kraever-oploesning-af-mc-klub-med-baand-til-bandidos

GDPR