SJÆLLAND: Der er samlet tale om den første pagt af sin slags i Danmark og Nordeuropa. Initiativet understreger, at de sjællandske kommuner og regionen er langt fremme på klimaområdet både i dansk og europæisk sammenhæng.
borgmestrene i Region Sjælland underskriver den Europæiske Borgmesterpagt om klima, som forpligter deres kommuner til at reducere CO2 udslippet med mere end 20 pct. inden år 2020. Samtidig underskriver Region Sjælland og Kommune Kontakt Rådet for Region Sjælland (KKR Sjælland) en aftale om etablering af en støttefunktion for pagtens implementering.
Med indgåelse af denne pagt sender borgmestrene og regionen et klart signal til FN's klimakonference i København om, at man i Region Sjælland bakker op omkring indsatsen for at reducere den globale opvarmning. Borgmesterpagten er både en politisk hensigtserklæring, men indbefatter også en række konkrete indsatsområder. For eksempel skal der udarbejdes en handlingsplan for lokalsamfundet, der beskriver de foranstaltninger, som skal være med til at nå de ambitiøse mål.
Ideen om den Europæiske Borgmesterpagt om klima er opstået i EU ud fra en betragtning om, at mange klimatiltag er lokalt forankret og kun kan realiseres, hvis de lokale myndigheder bakker 100 pct. op og tager ansvar. Indtil videre har mere end 600 borgmestre underskrevet aftalen.
Et centralt element i pagten er ligeledes etableringen af regional støttestruktur. Støttestrukturen skal bidrage til erfaringsudveksling og videndeling omkring pagtens praktiske implementering.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.