
SKIVE: En ombygget beboelsesvogn ved navn LåneRiget er et nyt tilbud fra Skive Bibliotek til de mindre byer i kommunen. Der findes ikke et lignende tilbud andre steder i landet, oplyser biblioteket.
Vognen er skraldet for det gamle indhold og indrettet til et hyggeligt biblioteksrum, hvor hylderne er fyldt med bøger, der tilpasses ønskerne fra den by, som LåneRiget besøger.
I løbet af det første år skal LåneRiget ud til fire byer i kommunen, så der bliver omkring tre måneder hvert sted, før den med en traktor trækkes til en ny by.
Der, hvor LåneRiget ifølge biblioteket skiller sig ud fra dets øvrige tilbud, er i det samarbejde, der bliver etableret mellem biblioteket og lokalsamfundet. Byen får biblioteket tættere på og får samtidig mulighed for, sammen med biblioteket, at udvikle lokale kulturtilbud for borgerne i området.
Aktiviteter og fællesskab
Vognen kan opfattes som en blanding af en bogbus og et bibliotek, uddyber bibliotekschef Vita Debel over for TV2 Midtvest.
- Bussen holder maksimalt en halv time. Derfor er det svært at få etableret noget fællesskab omkring den. Vi håber på, at vi kan få nogle arrangementer og aktiviteter omkring Låneriget, så vi kan skabe et fællesskab, forklarer hun.
LåneRiget er udviklet og indrettet i samarbejde med Bomi, kommunens tilbud om bl.a. beskyttet beskæftigelse og aktivering. Det bliver muligt at låse sig ind døgnet rundt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.