SJÆLLAND: Socialdemokraterne vinder posten som regionsrådsformand fra Venstre i Region Sjælland. Ifølge Folketidende er Heino Knudsen (S) konstitueret med et flertal bag sig som regionsrådsformand.
Den nuværende regionsrådsformand, Jens Stenbæk (V), genopstillede ikke. I stedet var Venstres spidskandidat Jacob Jensen, der i dag er finansordfører for Venstre på Christiansborg.
Aftalen er ifølge Folketidendes journalist på stedet faldet på plads mellem Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten.
De Radikale forlod tidligere på aftenen forhandlingerne, og til sidst tog SF også sin afsked fra forhandlingslokalet.
Valgets resultat gav en fremgang på omkring fem procentpoint til Socialdemokraterne. Venstre gik et lignende antal stemmer tilbage.
S 14 (11), V 10 (13), DF 6 (7), SF 3 (2), K 3 (2), R 2 (1), EL 2 (4), LA 1 (1)
ALT, KD og NB kom ikke ind
Se KMD-tallene.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.