Private virksomheder indenfor pleje, omsorg og uddannelse skal ikke længere kunne trække store overskud ud af deres aktiviteter, foreslår den svenske regering. Sammen med sit støtteparti Vänsterpartiet planlægger den at fremlægge et forslag som skal behandles af Riksdagen i marts 2018. Men sandsynligheden for at det godkendes der er lille, skriver Dagens Nyheter.
Størstedelen af svenskerne er imod at virksomheder indenfor velfærdstjenester kan trække store overskud ud, men i Riksdagen siger såvel den borgerlige opposition som Sverigedemokraterna nej til at sætte begrænsninger.
Vänsterpartiet har derimod sat fokus på spørgsmålet som et krav for at støtte regeringens budget, og parterne er nu stort set enige om et fælles forslag, som skal fremlægges til efteråret. Detaljerne kendes ikke, men forhandlingerne har fulgt den statslige udreder Ilmar Reepalus forslag om at begrænse beløbet der kan trækkes ud, til syv pct. på operativ kapital.
Civilminister Ardalan Shekarabi (S) siger til Dagens Nyheter at han tror at der er grundlag for at blive enige med oppositionen. Men selve kernen i forslaget er oppositionen meget kritisk stillet overfor, noget som statsminister Stefan Löfven angreb i en tale søndag.
– Derfor vil regeringen stoppe jagten på overskud og skabe orden og overblik i velfærden. Men de borgerlige partier og Sverigedemokraterna står på risiko-kapitalvirksomhedernes og gevinst-lobbyisternes side, sagde han, oplyser DN.
Det største oppositionsparti Moderaterna afventer selve forslaget, inden de vil gå ud og forholde sig til det.
News Øresund
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.