SYDDANMARK: Region Syddanmark flytter nu de 15 særlige pladser på Vejles Psykiatriske Sygehus til Odense Universitetshospital, oplyser DR Trekanten. Afdelingen med de 15 pladser er beregnet til borgere med misbrug, der kan blive farlige, og har stået halvtom siden oprettelsen i foråret 2018.
Når de særlige pladser i Vejle lukker, betyder det, at der samtidig bliver flere almindelige sengepladser på den psykiatriske afdeling af sygehuset. Og det er der brug for, da belægningen ofte er tæt på 100 pct.
- Vi har mangel på kapacitet i Vejle på de almindelige psykiatripladser, og vi har vanskeligt ved at udbygge yderligere på matriklen. Vi ved, at der i årene fremover vil være befolkningstilvækst i Trekantområdet, så vi får brug for flere almindelige sengepladser i Vejle, siger sygehusdirektør i psykiatrien i Region Syddanmark, Charlotte Rosenkrantz Josefsen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.