dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Både børn og forældre er tænkt ind i brobold-planen.
Københavns Kommune

Syv broboldbaner på vej i København

Nordea-fonden giver 3,9 mio. kr. i støtte til aktiviteter og indsatser, der skal styrke fodboldfællesskaberne i København de næste tre år.
6. JUN 2020 7.00

KØBENHAVN: Københavns Kommune har afsat midler til at anlægge syv såkaldte broboldbaner, der er byrumsbaner velegnet til organiseret fodboldtræning, samt etablere foreningsfaciliteter omkring dem, oplyser Kultur- og Fritdsforvaltningen.

Med en bevilling på 3,9 mio. kr. fra Nordea-fonden bliver det muligt at understøtte klubberne og deres frivillige i at lave fodboldaktiviteter, få nye målgrupper med og forankre fodboldtilbuddene i lokalområderne.

Det treårige projekt, som Nordea-fonden støtter, skal udføres i tæt samarbejde med en række københavnske fodboldklubber.

Da EM i fodbold er udskudt til 2021, bliver det derudover muligt at koble EM i fodbold med etableringen og ibrugtagningen af broboldbanerne for derigennem at få endnu flere københavnere til at spille fodbold.

Projektet, der løber over de næste tre år, består af tre dele:

  • Foreningsfodbold for yngre børn i alderen 4-8 år, herunder også udsatte børn og forældre på de kommende broboldbaner.
  • Fodboldtilbud for inaktive voksne, både organiseret og selvorganiseret fodbold på de nye broboldbaner.
  • Målrettet inddragelse af piger i udvalgte fodboldklubber.
  • I aftalen om Budget20 blev der afsat penge til syv nye såkaldte 'broboldbaner' på Vesterbro, Nørrebro og Østerbro.
  • Brobold handler om at tænke idrætsfaciliteter på en ny måde og udnytte byens kvadratmeter, så flere får mulighed for at spille fodbold.
  • Konkret sker det ved at omdanne aktivitetsarealer i byrummet til mindre byrumsbaner, der er velegnede til organiseret fodboldtræning. 
  • I den netop indgåede aftale om de såkaldte overførselsmidler blev der afsat penge til foreningsfaciliteter ved broboldbanerne.

ka

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/syv-broboldbaner-paa-vej-i-koebenhavn

GDPR