REBILD: Rebild Kommune har haft en kommunal brandhane åben, hvor virksomheder med opgaver i kommunen kunne tappe vand og derefter selv oplyse, hvor meget de havde tappet. Opgaverne, hvor der var behov for vand, kunne fx være spuling af veje eller kloakker, skriver Nordjyske.
Fra søndag er det slut, da kommunen har oplevet svind. Det drejer sig om, at der er tappet for 12.000 kr. mere end entreprenørerne har oplyst. Kommunen har konstateret, at virksomheder, som slet ikke udførte opgaver for kommunen, har tappet vand. Udvalgte virksomheder med opgaver i kommunen vil stadig have adgang til vandet.
- Vi må også erkende, at vores hidtidige service, hvor vi reelt solgte vand til private, ikke er en kommunal opgave. Og i en tid, hvor vi har sparet helt ind til benet på mange områder, giver det god mening at fjerne dette tilbud, siger Britta Bjerregaard Pørksen, centerchef for plan, byg og vej til Nordjyske.
rmn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.