FREDENSBORG: To mænd er idømt henholdsvis 20 og 30 dages betinget fængsel for trusler mod den radikale KV21-byrådskandidat Soma Mayel, der i det civile liv er fuldmægtig i Udlændingestyrelsen.
Hun kom i vælten sidste sommer, da Dansk Folkepartis Martin Henriksen problematiserede hendes dobbelte danske og afghanske statsborgerskab i forhold til sagsbehandling i statsborgerskabssager. Af de to dømte havde den ene ifølge Soma Mayel selv skrevet, at han ville "grave mig under jorden" og den anden "ønskede mig fyret og kvalt i eget pis, når jeg nu er et klamt, forræderisk dyr, der stempler neger-sager", skriver hun i et opslag på Twitter.
- Ord kan ikke beskrive, hvor lettet jeg er. Lettet over, at vores retsstat sætter en grænse for modbydelige ytringer. Lettet over at få anerkendt fra domstolens side, at min følelse af frygt var/er berettiget og lettet over, at jeg kan fortælle andre mennesker, at det nytter at politianmelde de her hadefulde beskeder og vi ikke bare skal lære at tage imod, skriver Soma Mayel på Facebook i en kommentar til dommen og håber, at dommene kan få en præventiv effekt, så tastaturkrigerne tænker sig om, før de farer i tasterne.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.