Trivslen hos kommunalpolitikere er høj, men faldende

Mens det spændende ved at have reel indflydelse på kommunens udvikling og den offentlige debat giver en høj grad af trivsel til landets kommunalpolitikere, så trækker et højt tidsforbrug og en for hård tone trivslen ned. Og udviklingen går den forkerte vej, viser en en rundspørge lavet af KL´s analysemagasin Momentum. 

I rundspørgen har 1.066 af landets 2.436 kommunalpolitikere svaret, og på spørgsmålet om i hvor høj grad de trives som sådanne på en skala fra et til ti, ligger deres svar i gennemsnit på 7,7.

Ifølge professor i statskundskab og leder af Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse Lotte Bøgh Andersen er det et rigtigt pænt trivselsniveau, der kan sammenlignes med, hvordan trivslen er i velfungerende offentlige institutioner.

- Det er normen i kommunalpolitik, at man læner sig frem mod hinanden og søger bredere enighed, end man egentlig er nødt til. I langt de fleste kommuner er der stor gensidig respekt mellem politikerne, og der er stor tillid både i byrådene og til embedsværket. Så der er mange af de rigtige byggesten til stede, som kan være fundament for en høj trivsel, siger Lotte Bøgh Andersen.

Indflydelse trækker op

Hele 93 pct. de kommunalpolitikere, der er med i undersøgelsen, svarer, at det alt i alt er spændende at være kommunalpolitiker, og 89 pct. svarer, at de kan se konkrete resultater af det politiske arbejde.

Det gælder fx formanden for teknisk udvalg og gruppeformand for socialdemokratiet i Frederikshavn byråd Gitte Kiilerich (S), der er igang med sin første periode og genopstiller til KV25. Udover at hun har fået større indsigt i, hvordan tingene fungerer i en kommune, så har hun haft indflydelse.

- Jeg synes bestemt, vi har gjort en forskel. Vi har udarbejdet en strategi for vores skoleveje, så de bliver mere sikre, udviklingsplaner for vores tre hovedbyer, og så arbejder vi rigtig meget med den grønne omstilling, så vi kan gøre noget godt for de næste generationer, siger Gitte Kiilerich.

Hurtige resultater

Kommunalbestyrelsesmedlem og formand for teknikudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune Richard Sandbæk (K) genkender også tilfredsstillelsen ved at have indflydelse og kunne se frugten af sit arbejde ganske hurtigt.

- Mens en folketingspolitiker måske skal vente ti år på at se resultatet af en lovændring, så kan vi vedtage noget i byrådssalen, og tre måneder efter kan vi se beslutningen implementeret.

- Sidste år i oktober vedtog vi et budgetforlig med penge til genopretning af cykelstier og fortove. Nu i januar har vi prioriteret, hvilke områder der skulle tages fat på først, og det kommer til at blive udført i år. Så der er kort fra handling til resultat, og det trives jeg i, siger Richard Sandbæk.

Trivslen er faldende

Sammenlignet med en tilsvarende Momentum-undersøgelse i 2017, så kan man med den nye undersøgelse se, at det går den forkerte vej med trivslen. For otte år siden var den gennemsnitlige trivsel på 8,1, mens den i 2025 altså er faldet til 7,7.

Når det gælder årsager til faldet, viser undersøgelsen en klar tendens til, at det i stigende grad er tidsforbruget, der presser kommunalpolitikerne.

Over halvdelen af kommunalpolitikerne oplever, at deres tidsforbrug er for stort. De fordeler sig med 43 pct., der svarer, at det er for stort, mens 15 pct. føler, at det er alt for stort. I 2017 var det samlet set under 40 pct., der havde samme oplevelse.

- Det er dels kompleksiteten i arbejdet med mange nye love og regler, som vi skal forholde os til, der får arbejdsbyrden til at stige. Og så er der et konstant pres på opmærksomheden fra især de sociale medier. Du kan i princippet være på 24/7, så man skal som politiker prioritere, hvornår og hvor meget man engagerer sig der, siger Richard Sandbæk fra Lyngby-Taarbæk Kommune.

Den hårde tone

Gitte Kiilerich fra Frederikshavn Kommune oplever, at trivslen også kan være under pres af både  borgerhenvendelser i en meget hård tone, og af politikernes egen hårde tone.

- Det kan godt være, at det er fordi, det er valgår, men jeg oplever i tiltagende grad, at der i nogle debatter bliver grebet til personangreb, når argumenterne slipper op. Det oplever jeg som ret ubehageligt, siger hun.

Momentum-rundspørgen viser dog, at kun seks pct. ikke mener, det politiske arbejde er anstrengelserne værd, mens 79 pct. mener, et det er indsatsen værd at være kommunalpolitiker.

- Vi ved fra forskningen, at kommunalpolitikerne er meget motiverede for at forpligte sig til at gøre en positiv forskel for kommunen som lokalfællesskab. Vi kalder det i fagsprog for sense of community responsibility, og den ansvarsfølelse er en stor energigiver for kommunalpolitikerne, siger professor Lotte Bøgh Andersen.

Opmærksomhed på tendensen

I forhold til tidligere undersøgelser, der peger på, at et stigende antal kommunalpolitikere oplever chikane, er der risiko for, at det går ud over det lokale demokrati, siger Lotte Bøgh Andersen.

- Det er problematisk, hvis det afholder folk fra at genopstille. Ud fra et demokratisk ideal vil vi gerne have, at så mange som muligt stiller sig til rådighed for det politiske arbejde og genopstiller, så vi kan drage nytte af deres erfaring.

Næstformand i KL, Peter Rahbæk Juel (S) hæfter sig ved den generelt høje trivsel ved være kommunalpolitiker, men han maner også til eftertanke i forhold til, at det gryende fald ikke skal fortsætte.

- For når politikerne trives, så trives det lokale demokrati. Men vi skal også være opmærksomme på, at det ikke kommer af sig selv. Vi skal som samfund sikre, at det også i fremtiden er muligt at få kompetente og engagerede mennesker til at stille deres tid og kræfter til rådighed og tage ansvar for det nære fællesskab, siger Peter Rahbæk Juel.

cwa