SLAGELSE: Anders Nielsen, som for et år siden forlod Socialdemokratiet i vrede, har nu meldt sig ind i Venstre og er blevet del af Venstres byrådsgruppe. Det skriver borgmester Knud Vincents (V) på Facebook.
Anders Nielsen er lidt af en veteran i byrådet med først tre valgperioder i daværende Korsør Byråd for Socialdemokratiet og derpå fem i det nuværende Slagelse Byråd. Han var utilfreds med både sin placering på opstillingslisten til KV21 og med, at han kun fik én udvalgspost, og det fik ham til at melde sig ud. I september valgte han at indgå i det smalle budgetforlig, som Socialdemokratiet, DF og Enhedslisten alle stod udenfor.
Knud Vincents skriver, at han ser Anders Nielsen som en ansvarlig og konstruktiv politiker, og at der nu skal samarbejdes om at sikre udvikling i hele kommunen, "herunder i Korsør, som Anders brænder så meget for".
Anders Nielsen bliver medlem af Venstres byrådsgruppe Anders Nielsen har i går meldt sig ind i Venstre, og dermed...
Posted by Knud Vincents - Borgmester on Thursday, January 26, 2023
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.