Corona-perioden betød, at en lang række byråds- og regionsrådsmøder undtagelsesvis blev afholdt virtuelt for at undgå smittespredning. Erfaringerne herfra indgår nu i et nyt lovforslag, som indenrigsminister Sophie Løhde (V) netop har fremsat.
Danske Regioner har foreslået, at det skal være muligt at holde virtuelle regionsrådsmøder, når enkelte særligt hastende sager kræver det, fx hvis der skal ansættes en ny direktør. Det vil lette livet for politikere med lang transporttid.
Regionerne har ikke ønsket en generel mulighed for virtuelle møder, men ministeriet har selv overvejet muligheden, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget.
I særlige tilfælde
Erfaringerne fra covid-perioden har været, at virtuelle møder fungerer fint til at træffe hurtige, konkret beslutninger, men dårligt til bredere drøftelser.
Desuden skal kravet om fysiske, offentlige møder sikre, at borgere og presse bedre kan føre demokratisk kontrol med byråd og regionsråd og følge de drøftelser, der ligger bag. Og det er nemmere, hvis man er i samme rum, end hvis man følger med på en skærm.
Derfor er ministeriet nået frem til, at borgmesteren eller regionsrådsformanden "i særlige tilfælde" kan beslutte, at møder afholdes virtuelt.
"Særlige tilfælde vil omfatte ekstraordinære møder om behandlingen af en eller ganske få sager, der ikke kan afvente det førstkommende ordinære møde, og som efter lovgivningen ikke kan overlades til et udvalg eller til forvaltningen, men skal træffes af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet," står der.
Hvis en tredjedel af medlemmerne protesterer mod det virtuelle møde, kan det dog ikke afholdes. Desuden blive der krav om, at mødet skal livestreames eller optages til senere offentliggørelse med lyd eller video, medmindre det er et lukket punkt.
KL bakker op om, at virtuelle møder skal være undtagelsen, men ønsker at få ændret definitionen af, hvad "særlige tilfælde" dækker over. Hvis det kun er beslutninger, som ifølge lovgivningen ikke kan overlades til et udvalg eller forvaltningen, vil et virtuelt møde kun ganske sjældent være tilladt, skriver KL i sit høringssvar.
Tabt arbejdsfortjeneste
En anden del af lovforslaget handler om de tilfælde, hvor et byrådsmedlem vælger at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste ved deltagelse i møder mod at få reduceret det faste vederlag.
KL havde foreslået helt at afskaffe muligheden, men i stedet får det enkelte byråd/regionsråd ifølge lovforslaget mulighed for at beslutte, om den skal gælde dér. Bliver det et ja, bliver det muligt at kræve bedre dokumentation for den tabte arbejdsfortjeneste.
Som reglerne er i dag, afgør en konkret vurdering, hvilken dokumentation der skal til. Ministeriet mener, at reglerne kan opfattes som utilstrækkelige. En erklæring fra medlemmet selv kan være et meget spinkelt grundlag at udbetale erstatning på.
I stedet indføres en ny regel, så kommunalbestyrelsen - eller regionsrådet - kan beslutte, at tabt arbejdsfortjeneste til fx selvstændigt erhvervsdrivende gøres betinget af, at de fremlægger en revisorerklæring.
Beslutningen skal være fagligt begrundet, så reglen må ikke gælde bestemte navngivne medlemmer. Men politikerne må fx godt vælge, at kravet kun skal gælde selvstændigt erhvervsdrivende eller særlige grupper af selvstændige, hvor det erfaringsmæssigt er svært at dokumentere den tabte arbejdsfortjeneste.
Hvis kravet stilles til lønmodtagere, vil det kræve en saglig begrundelse. Det kan fx være, hvis vedkommende har flere ansættelser eller får suppleret sin løn med andre indtægter.
Udgiften til de krævede revisorerklæringer skal godtgøres af kommunen/regionen.
Fælleskommunale vederlag
For de politikere, som er udpeget til at sidde i bestyrelsen for større fælleskommunale fællesskaber, er der også ændringer på vej.
Siden 2018 har der været faste regler om diæter og tabt arbejdsfortjeneste i mindre kommunale fællesskaber. Men i de store fællesskaber typisk formand og/eller næstformand derudover kunnet få et fast vederlag, hvis det er indskrevet i vedtægter, som er godkendt af Ankestyrelsen.
Det er både ressourcekrævende og giver nogle uforudsigelige resultater, mener ministeriet. Derfor indsættes en bemyndigelse i loven til, at ministeriet i samarbejde med KL kan fastsætte nogle ens regler, som bliver baseret på objektive kriterier.
Udgangspunktet bliver det nuværende vederlagsniveau, formålet er hverken at hæve eller sænke det samlede beløb, understreges det.
Nej til alternative fonde
Lovforslaget indfører også et forbud mod, at kommuners og regioners midler anbringes i alternative investeringsfonde.
En tre år gammel bekendtgørelse fra Justitsministeriet gav fonde lov at anbringe en mindre del af deres midler i alternative fonde på grund af det lave renteniveau. Ændringen gjaldt også kommuner og regioner, og det passer dårligt med deres pligt til at sikre en betryggende forvaltning af midlerne og undgå spekulation, mener ministeriet.
Derfor bliver det nu forbudt. Ministeriet er dog heller ikke bekendt med, at nogen kommuner eller regioner har investeret i de alternative fonde.
EU-krav opfyldes
Endelig vil lovforslaget også give kommunal- og regionalpolitikere i andre EU- eller EØS-lande, der arbejder i Danmark, samme ret til fravær og beskyttelse mod afskedigelse, som danske politikere har.
Reglen indføres for at leve op til EU-reglerne om fri bevægelighed. Foreløbig har det næppe nogen praktisk betydning, da mininisteriet ikke er bekendt med, at der findes nogen dansk ansatte med politiske hverv i andre lande.
Lovforslaget indeholder også nye regler om brevstemmer, stemmesedler og afvikling af valg i øvrigt. Læs mere om dem i artiklen her.
Se lovforslaget her.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
