dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Atter en trusselssag fra Facebook: praksis peger på 60 dages betinget

Ny sag i næste uge om trusler på Facebook, denne gang mod integrationsminister Inger Støjberg (V)
1. JUN 2017 14.58

KOLDING: En 27-årig mand fra Kolding står sandsynligvis til en betinget dom på 60 dages fængsel for at have truet integrationsminister Inger Støjberg (V) på Facebook. Det er i hvert fald det strafniveau der synes at tegne sig.

Manden skrev ifølge JydskeVestkysten en besked på engelsk hvoraf det fremgik, at hvis han skulle møde ministeren, ville han ikke garanteret at hun var i live bagefter. Sagen kommer for Retten i Kolding i næste uge.

I denne uge blev en kvinde ved Retten i Næstved idømt 60 dages betinget fængsel for trusler mod folketingsmedlem Zenia Stampe (R). Tidligere i år fik en mand i Horsens en tilsvarende straf for trusler mod hende, og sidste sommer fik en 18-årig kvinde i København ligeledes 60 dages betinget for trusler mod folketingsmedlem Mai Mercado (K).

I andre sager er der blevet givet helt op til seks månedes fængsel i en sag om trusler mod folketingsmedlem Pernille Skipper (EL). Hen var der tale om en mand, der tidligere var dømt for trusler mod en anden politiker, Odense-borgmester Anker Boye (S).

På Facebook-niveau tegner der sig imidlertid konturerne af en praksis. 'Lidt optimistisk kan man tro på, at sagerne og deres udfald kan være med til at luge ud i de voldsomme ytringer, der er derude, sagde Zenia Stampe onsdag til Ritzau om udfaldet af sin egen sag.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/atter-en-trusselssag-fra-facebook-praksis-peger-pa-60-dages-betinget

GDPR