
BALLERUP: 1. maj tiltræder Marie Louise Refsgaard som ny direktør i Ballerup Kommune, hvor hun skal stå i spidsen for børne-, unge- og kulturområderne. Det oplyser kommunen.
Hun får blandt andet del i det overordnede ansvar for at lede arbejdet med sammenhængende borgerforløb, et område, hvor Ballerup Kommune allerede er anerkendt for sin indsats. Derudover får hun en nøglerolle i at fremme samarbejdet på tværs af kommunen, med lokale foreninger samt frivillige på kultur- og fritidsområdet.
Marie Louise Refsgaard er 45 år og uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun kommer til Ballerup Kommune fra en stilling som vicedirektør for børne- og ungeområdet i Frederiksberg Kommune.
Hun afløser Anne Vang Rasmussen, som fra nytår tiltrådte som rektor på Københavns Professionshøjskole.
Borgmester Jesper Würtzen (S) glæder sig til samarbejdet med den nye direktør, som han kalder kompetent og dygtig. Marie Louise Refsgaard roser til gengæld Ballerup for at være kendt for sine høje ambitioner for byens børn og unge og for kultur- og fritidslivet og for at have en stærk tradition for at arbejde på tværs og tænke nyt.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.