Antallet af ledere og administrativt ansatte i staten, regionerne og kommunerne er samlet set vokset med omkring 19.500 årsværk fra 2011 til 2022. Samtidig er deres lønninger steget mere end for de borgernære medarbejdere svarende til i alt 2,1 mia. kr. Det viser en ny analyse fra Cepos.
I faste priser er gennemsnitslønningerne i perioden steget med 1,9 pct. for de såkaldt varme hænder, mens de steg med 3,8 pct. for administrativt ansatte og 8,2 pct. for ledere i den offentlige sektor.
- Vores analyse viser, at man kunne frigøre ca. 20 mia. kr. ved effektivisering af ledelse og administration i den offentlige sektor. Når der bruges flere ressourcer på "kolde hænder", er der også færre ressourcer til direkte borgerrettet velfærd i form af skattelettelser eller flere "varme hænder". Det er derfor vigtigt, at de betydelige muligheder for effektiviseringer udnyttes, siger forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen.
sfe
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.