dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Claus Hjort: Kommunerne må effektivisere ligesom staten

Der er behov for at flytte ressourcer ved en overgang mellem sektorer, siger finansminister Claus Hjort Frederiksen (V)
30. JUN 2015 7.07

Statslige styrelser og ministerier skal årligt effektivisere deres drift med to procent. Nu skal 98 kommuner gøre det samme ved at omprioritere opgaver for 2,5 mia. kr. årligt.

Det fastslog den nye finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), da han mandag afløste Bjarne Corydon (S) i Finansministeriet.

Forslaget bliver kraftigt kritiseret af KL's formand, Kalundborgs Venstre-borgmester, Martin Damm, der frygter nedskæring i velfærden.

- På det statslige område har der i mange år været tradition for, at man har haft et krav om omprioritering og effektivisering på to procent om året. Nu synes vi, at også kommunerne skal inddrages i den proces, siger Claus Hjort Frederiksen.

- Vi har en række områder, hvor der er behov for at flytte ressourcer ved en overgang mellem sektorer. Det oplagte er, når kommunen skal overtage ældre mennesker fra hospitalerne. Det kunne måske være rart at tilføre regionerne penge i den proces.

SR strammede også
SR-regeringen er gået samme vej med sit krav om at effektivisere driften med 12 mia. kr. Det er for eksempel sket ved at digitalisere kommunikation mellem borgerne og det offentlige ved NemID, så de ikke mødes ansigt til ansigt.

Spørgsmål: - Kommunerne siger, at det vil gå ud over velfærden?

- Det behøver det ikke at gøre efter min opfattelse. Vi skriver jo i regeringsgrundlaget, at vi prioriterer kernevelfærden som sundhed, ældre og uddannelse, siger Claus Hjort Frederiksen.

Kommunerne kan effektivisere ved såkaldt best practice, hvor de følger eksemplet fra de kommuner, som klarer sig bedst, påpeger finansministeren.

- Nu må vi tage en drøftelse med kommunerne om disse ting. Så skal det udmøntes ved forhandlinger senere, siger Claus Hjort Frederiksen.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/claus-hjort-kommunerne-maa-effektivisere-ligesom-staten

GDPR