AALBORG: Anbragte børn halter langt efter deres jævnaldrende. Langt færre tager en uddannelse og får et job som voksne, det viser en analyse fra KL's nyhedsbrev Momentum. 40 pct. af de anbragte børn har ikke taget folkeskolens afgangsprøve som 16-17-årige, mens det kun gælder seks pct. af de ikke-anbragte børn.
I Aalborg besluttede man sidste år at sætte mere aktivt ind for at give de anbragte børn en bedre skolegang. Her valgte kommunen først at lave en strategisk drøftelse og derefter en systematisk undersøgelse af de anbragte børns uddannelsesniveau. Det er nu resulteret i en handleplan, som højner uddannelsesniveauet hos de anbragte børn.
- Det er en ikke en mirakelkur vi har fundet, men vi har udarbejdet en strategi, som vi nu er er ved at afprøve i praksis, fortæller socialchef Hanne Manata til dknyt.
Støtte hele vejen
Hanne Manata fortæller, at det man vil satse på i Aalborg, er en mere håndholdt indsats, hvor alle de indstanser, der er i kontakt med barnet, skal have ekstra fokus på undervisningsudviklingen. Fx er det centralt, at når en PPR-rådgiver følger op på barnets handleplan på anbringelsesstedet, inddrages PPR i forhold til barnets skolegang.
- Vores fokus har tidigere været sådan at 'det er synd' for de her børn, og har ingen ambitioner haft på deres vegne, og det er helt forkert. Vi kan ikke ændre på børnenes vilkår, men vi kan hjælpe dem til en bedre fremtid, og der er uddannelse vejen, siger Hanne Manata.
Socialchefen understreger, at det ikke handler om at fjerne hver en sten for de her unge, men i forhold til støtte til at møde i skole, få læst lektier, debattere nyheder osv. Og at det derfor er vigtigt at stille rimelige krav til de udsatte børn.
- Vores mål er ikke, at de anbragte børn skal komme helt op på niveau med børn, der bor hjemme hos deres forældre. Dertil er de her børns vanskeligheder for store, men vi kan gøre det bedre, og derfor er det vigtigt, at vi har ambitioner på børnenes vegne, lyder det fra socialchefen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.