Regeringens 2025-plan skal ifølge DR skaffe 65 mia. kr. og sende en kvart million flere i arbejde. Planen ventes at indeholde en skattereform, en pensionsreform, en udlændingepakke og en erhvervspakke.
Her er, hvad vi allerede ved om 2025-planen:
- Regeringen vil finde 65 mia. kr. og sende en kvart million flere i arbejde, oplyser Statsministeriet til DR Nyheder.
- Der vil i regeringens 2025-plan blive præsenteret en konkret plan for, hvordan man vil finde mere end to tredjedel (cirka 43 mia. kr.) af de i alt 65 mia. kr. frem mod 2025.
- Regeringen lægger op til at lade det offentlige forbrug vokse med 0,5 procent årligt frem til 2025, oplyser TV2. Det svarer til udgifter for 22 mia. kr., selv om Venstre flere gange har gentaget ønsket om et 'udgiftsstop' i den offentlige sektor.
- Regeringen lægger op til, at de ekstra milliarder skal bruges på blandt andet ældre- og sundhedssektoren, den nationale sikkerhed og investeringer inden for viden og kompetencer til unge.
- Der skal indføres en såkaldt jobpræmie og et jobfradrag, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at tage et arbejde frem for at være på overførselsindkomst.
- Ambitionen er at sænke skatten for dem med de laveste indkomster, så de slipper 'omkring syv procent billigere'.
- Regeringen foreslår også en topskattelettelse på fem procentpoint for dem, der tjener mellem en halv og en hel million kroner årligt. Derned skal de fremover slippe med at betale ti pct. i topskat mod 15 pct. i dag.
- Regeringen har hidtil vurderet, at der i år vil komme 25.000 asylansøgere til Danmark. Men siden januar er antallet faldet markant. Derfor vurderer regeringen nu, at blot 10.000 personer vil søge asyl i år. Det vil spare statskassen for 3 mia. kr.
Statministeren fremlægger regeringens 'Helhedsplan – for et stærkere Danmark' på et pressemøde i dag tirsdag kl. 10.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.