Valgbarhedsnævnet besluttede på et møde tirsdag at formanden for Svendborg Kommunes kultur- og planudvalg Morten S. Petersen kan fortsætte om byrådsmedlem, skriver Fyns Amts Avis.
Morten S. Petersen blev 22. september dømt for vold mod en kvindelig lejer. Han fik en straf på ti dagbøder á 300 kroner.
Morten S. Petersen tilstod dengang i retten at have skubbet til sin tidligere lejer Marianne Jensen, så hun faldt og brækkede håndleddet.
Trods dommen for vold mener valgbarhedsnævnet, at Morten S. Petersen fortsat er værdig til at beklæde en folkevalgt post.
- Selvfølgelig er jeg glad. Men jeg havde nu også forventet, at det ville blive den afgørelse, nævnet ville nå frem til. Når man ser på andre sager, som valgbarhedsnævnet har taget stilling til, så har meget peget i den retning, fastslår Morten S. Petersen, til avisen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.