Med eliteidrætsklasserne sikrer Århus Kommune nu optimale træningsforhold og udviklingsbetingelser for unge idrætstalenter fra 8. klasse og frem til afslutningen af ungdomsuddannelserne.
I de seneste par år har fremtidens idrætsstjerner haft tilbud om elitetræning i ungdomsuddannelserne gennem Elite Sport Akademi Aarhus (ESAA), og fra næste år udvides tilbuddet nu til også at omfatte 8., 9. og 10. klasse.
I Århus-modellen af Team Danmarks koncept har eleverne - ud over den obligatoriske idrætsundervisning - elitetræning i to blokke på hver tre timer om ugen. For at sikre elevernes faglige niveau har de derudover fuldt timetal i folkeskolens øvrige fag med undtagelse af valgfag.
Eleverne til eliteidrætsklasserne optages primært på baggrund af deres sportslige niveau – de skal være indlysende talenter. Derudover skal eleverne anbefales af deres idrætsklub.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.