En ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at det danske korttidsarbejdsmarked er ganske stort. Der findes mere end 650.000 jobs, der er på under 20 timer om ugen – og heraf har mere end 455.000 af jobbene en arbejdstid på under 10 timer om ugen.
Det er en myte, at alle korttidsjobs er besat af kvinder. Hele 45 pct. af jobbene på under 20 timer om ugen varetages faktisk af mænd. Det må formodes, at korttidsarbejdsmarkedet langt fra er helt normale job. Mange af jobbene (108.000) besættes nemlig af ungarbejdere på under 18 år. Ja, det er faktisk sådan, at knap halvdelen af alle korttidsjob besættes af studerende (323.000). Hvor mange af dem, der arbejder under en egentlig fagforeningsaftalt overenskomst vides ikke, men erfaringsmæssigt er det få.
Rigtig mange af jobbene har superkorte betalte arbejdstimer – fx er der over 80.000 jobs, der kun har en times betalt arbejde. Job der ikke kan besættes af kontanthjælpsmodtagere, der er på jagt efter et årligt 225 timers job, som det nye kontanthjælpsloft kræver.
Så alt i alt er det nok ikke den mest attraktive del af arbejdsmarkedet, der har været genstand for denne analyse. Men interessant er den.
Få på tvang
I september kunne der konstateres lidt flere konkurser end måneden tidligere, men tallene er dog så små, at der ikke på det foreliggende grundlag kan konstateres en sikker udvikling.
I faktiske tal var der i alt 412 konkurser i september. Heraf var 43 pct. aktive virksomheder fordelt på 138 virksomheder med ansatte og 38 virksomheder uden ansatte og med en omsætning over 1 mio. kr. Disse aktive virksomheder stod for 98 pct. af omsætningen og for alle de tabte job.
Handel og transport udgjorde 36 pct. af konkurser i aktive virksomheder i 2016, mens den i 2015 udgjorde 41 pct. Bygge og anlæg stod for 21 pct. af de aktive konkurser i 2016 og 19 pct. i 2015.
Det positive boligmarked som vi ser for tiden afspejler sig også i et relativt lavt antal tvangsauktioner. I september blev der bekendtgjort 208 tvangsauktioner mod 205 måneden før. I perioden juli-september 2016 var der 630 tvangsauktioner mod 759 i april-juni 2016, hvilket er et fald på 17 pct.
Det er helt overvejende enfamiliehuse, der kommer på tvangsauktion, og de ligger typisk i udkantsområderne i Region Sjælland og Syddanmark.
Efter længere tids vedvarende stigning i bilsalget, ser det ud til at man efterhånden har nået et vis mætningspunkt. Tilgangen af nye personbiler i september var alligevel på 18.600, og det er 3 pct. flere end i august. Husholdningernes tilgang steg med 6 pct., mens erhvervenes var uændret. Tilgangen af nye biler i 3. kvartal 2016 var dog 4 pct. lavere end i 2. kvartal. Tilgangen til husholdningerne faldt med 1 pct., mens den til erhvervene faldt 8 pct. Den overordnede udvikling, viser, at den stigende tilgang siden midt i 2014 i løbet af 2016 er fladet ud.
Drønende overskud
Inflationen har det for tiden uendeligt svært ved at komme i vejret. Det er godt nyt for forbrugerne, men kan godt virke afdæmpende på erhvervenes optimisme.
I september steg priserne på tjenester, som udgøres af bl.a. husleje, tandlæge, transport- og kulturtjenester, forsikringer samt bankgebyrer, med 1,3 pct. i forhold til samme måned sidste år. Det er den laveste stigning i tjenestepriserne i over 50 år. Det seneste år faldt priserne på varer, som udgøres af bl.a. mad, tøj, møbler, biler, benzin og elektronik, med 1,4 pct. Der var ingen stigning i det samlede forbrugerprisindeks i september i forhold til samme måned sidste år. I august var den årlige stigning i forbrugerprisindekset 0,2 pct. Forskellen på årsstigningen i august og september skyldes lavere årlige prisændringer i september på bl.a. leje af sommerhuse, tøj samt møbler og boligudstyr.
Danmark har et drønende overskud på betalingsbalancens løbende poster. Dette til trods, kunne der konstateres et mindre fald i overskuddet for august måned 2016.
I august var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 12,0 mia. kr., hvilket er et fald på 4,1 mia. kr. i forhold til juli. Faldet skyldes især en stigning i udgifterne på indkomst, der steg 3,1 mia. kr. som følge af udbetaling af udbytte. Importen af varer steg desuden 1,4 mia. kr., hvilket også bidrog til det samlede fald i overskuddet på de løbende poster.
Ses der isoleret på varehandlen med udlandet, kan der konstateres både et fald i eksporten og en stigning i importen for august måned. En bevægelse, der trækker overskuddet på handelsbalancen nedad.
Faldet på eksporten var på 3,4 pct., og stigningen i importen var på 2,1 pct.
Overskuddet på handelsbalancen landede i august måned derfor på 5,2 mia. kr.
Preben Etwil, Chefkonsulent i Danmarks Statistik.
Udvalgt og kommenteret for 'egen regning'
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
