Regeringen vil udvide FE-undersøgelse, så det opklares, om der er sket usaglige hensyn i forbindelse med sagerne om Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen. Det oplyser justitsminister Peter Hummelgaard (S) i en skriftlig udtalelse uden at konkretisere, hvad usaglige hensyn kan dække over.
Mere konkret er det forløbet omkring "efterretningstjenesterne og anklagemyndighedens beslutninger om iværksættelse og tilrettelæggelse af efterforskningen og retsforfølgningen", hvor det skal klarlægges, om der er taget usaglige hensyn.
Undersøgelsen udvides, efter at sagerne mod Hjort og Findsen er blevet droppet. Justitsministeren udtaler, at det sker efter den offentlige debat og spekulationer, der har været om håndteringen af sagerne. Hummelgaard slår fast, at regeringen ikke betvivler, at der har ligget solide faglige overvejelser til grund for håndteringen af sagerne.
- Når det er sagt, så har regeringen hele tiden været åben over for yderligere undersøgelser af forløbet på den anden side af det strafferetlige forløb.
Regeringen har flertal i sig selv for en undersøgelse. Flere andre partier har også kaldt på at få undersøgt sagen til bunds fx De Radikale, LA og DD.
Højesteret har oplyst, at sagerne mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen blandt andet drejer sig om et samarbejde mellem FE og den amerikanske efterretningstjeneste NSA om aflytning af datatrafik i kabler. Men onsdag er det altså kommet frem, at de ikke gennemføres.
Mulig lovændring
Regeringen vil se på, om der skal laves lovændring for, hvordan straffesager om brud på tavshedspligten gennemføres. I en skriftlig udtalelse siger justitsminister Peter Hummelgaard (S), at han har bedt anklagemyndigheden undersøge spørgsmålet.
- Som anklagemyndigheden har givet udtryk for, vil det med den retstilstand, som er lagt fast med Højesterets kendelser, være endog særdeles vanskeligt at gennemføre straffesager om brud på tavshedspligten i forhold til landets mest fortrolige oplysninger, siger han.
Fredag afsagde Højesteret kendelser i sagerne mod Claus Hjort og Lars Findsen, og onsdag eftermiddag oplyste anklagemyndigheden altså, at sagerne droppes.
Det fik landets øverste anklager, rigsadvokat Jan Reckendorff, til at sige, at han mener, at det i realiteten er straffrit at bryde sin tavshedspligt, når det gælder klassificerede oplysninger.
Politiets Efterretningstjeneste opfordrer derfor til at genoverveje lovgivning for håndtering af straffesager, hvor der indgår klassificerede oplysninger.
Det mener PET-chef Finn Borch Andersen har været muligt i andre lande.
- Vi skal selvfølgelig finde en balance. Danmark er en retsstat og offentlighed i retsplejen er essentiel for vores tillid til retssystemet. Men det er beskyttelsen af nationale sikkerhedsinteresser og efterretningskilder også, lyder det fra PET-chefen.
Samtidig understreger PET, at det stadig er strafbart at bryde sin tavshedspligt. PET vil stadig forfølge sine opgaver på det område, lyder det.
Professor emeritus Jørn Vestergaard fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet kalder en mulig lovændring for "dybt betænkelig". Det vil gøre indhug i de anklagedes rettigheder og offentligheden i retsplejen, mener han.
- I betragtning af, at Højesteret efter en nøje afvejning mellem de relevante hensyn, har ment at kunne finde den rette balance, forekommer det ikke overbevisende, at det skulle være nødvendigt eller rimeligt at gå den vej.
- Retssikkerhedsmæssigt vil det være dybt betænkeligt, siger han i en skriftlig kommentar.
/ritzau/
Red: Sidste tre afsnit med PET-chefen tilføjet kl. 15.57
Red: Yderligere tre afsnit tilføjet nederst med Jørn Vestergaard-kommentar torsdag kl. 6.17
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
