Mens mange danskere går og venter på, hvornår statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) udskriver folketingsvalg, trykker hun søndag på valgknappen til en et andet valg, nemlig skolevalg 2015.
Det er startskuddet på en tre uger lang valgkamp, hvor elever i landets 8.- og 9.-klasser skal diskutere politik, før de 29. januar skal stemme og sammensætte et fiktivt folketing. Partierne er de samme, som deres forældre kan sætte kryds ved senere på året, men eleverne kan ikke stemme på enkelte kandidater, kun partier.
Folketinget og Undervisningsministeriet står bag skolevalget, som afvikles for første gang i danmarkshistorien. Flere end 800 skoler over hele landet deltager.
Vigtigt at komme i gang
Selvom valgdeltagelsen i Danmark generelt er høj, er den markant lavere blandt unge vælgere. En undersøgelse fra 2010 viser, at hvis man ikke stemmer første gang, man har mulighed for det, er der større sandsynlighed for, at man heller ikke gør det senere i livet.
- Skolevalget er en god anledning til at sætte gang i en demokratidebat blandt de unge. Og så er valget med til at markere vigtigheden af, at de unge selv har indflydelse på deres egen hverdag, siger Folketingets formand, Mogens Lykketoft (S), i en pressemeddelelse.
Eleverne skal i den første uge vælge tre mærkesager blandt 25 emner, som de vil kæmpe for. Blandt emnerne er topskat, monarkiet, prostitution og lavere moms på økologiske fødevarer.
I anden uge skal eleverne lave kampagne for deres mærkesag og dele den på de sociale medier for at skaffe opmærksomhed og opbakning til den. De politiske partier på Christiansborg skal også vælge tre mærkesager, der skal udgøre grundpillen i deres partiprogram til skolevalget.
Når stemmerne er talt op om aftenen, offentliggøres valgresultatet som del af en valgaften på DR Ultra.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
