VIBORG: Ni dage efter kommunalvalget er Nye Borgerlige i Viborg Kommune ramt af voldsom intern uro. Partiet fik et enkelt mandat valgt ind i byrådet, men til manges store overraskelse gik pladsen ikke til den kandidat, der fik flest personlige stemmer, 193, Jakob Svendsen.
Mandatet gik derimod til spidskandidat Leo Nørgaard, som med 158 kun fik næstflest stemmer.
- Det var en klar fejl. Jeg er ked af, at vi er kommet så skidt i gang. Det må jeg indrømme, men sket er sket, erkender partiets forholdsvis nye formand i Viborg Kommune, Laust Nørskov, som overfor TV Midt-Vest uden tøven påtager sig ansvaret.
For sent
For det var slet ikke planen, at NB skulle stille op på en partiliste. Men da formand Laust Nørskov skulle udfylde kandidatlisten, kom han ifølge eget udsagn til at sætte kryds ud for partiliste i stedet for sideordnet opstilling.
Det var Nye Borgerliges landssekretariat, der gjorde Viborg-afdelingen opmærksom på fejlen. Men da var fristen overskredet, og der kunne ikke rettes op på fejlen, forklarer Laust Nørskov.
Forløbet møder nu voldsom kritik fra det menige medlem af Nye Borgerlige, Benny Ragner fra Viborg. Han opfordrer Leo Nørgaard til at trække sig.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.