Politikerne på Christiansborg har med en række store reformer og aftaler været med til at øge uligheden i Danmark, siger forskere. Politikerne har dermed et klart medansvar for, at Danmark i 2015 ifølge Eurostat er rykket ned som nummer 11 på listen over Europas mest lige lande. I 2002 var Danmark nummer 2.
- Det meste ulighed er politisk bestemt, siger professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet.
Jørgen Goul Andersen har sammen med blandt andre professor Bent Greve og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd hjulpet Magisterbladet med at identificere de 16 reformer, der har skabt mest økonomisk ulighed de seneste 20 år.
Skattereformerne tog fart med Foghs skattestop i 2001. Siden har politikerne jævnligt valgt at tage lidt mindre fra de højest lønnede, hvorfor der er lidt mindre at give til dem med de laveste indkomster.
- Det er mange bække små. Skattereformerne har hver for sig en lille effekt på uligheden, men når man lægger det sammen, løber det op, forklarer Jørgen Goul Andersen.
De resterende reformer har skåret i de offentlige ydelser. Og der er nok at tage af: halvering af dagpengene, loft over kontanthjælpen, stramninger af førtidspensionen, færre penge til indvandrere, mindre SU og kortere sygedagpenge.
Bred politisk oppbakning
Magisterbladets liste viser, at der har været bred politisk opbakning til de ulighedsskabende reformer. Venstre og Konservative har stemt for hver eneste af de 16 mest ulighedsskabende reformer og aftaler, som Magisterbladet har kortlagt. Dansk Folkeparti har stemt for 13, mens Liberal Alliance har stemt for 8, de radikale for 7 og S for 6, mens SF har stemt for 5.
Men både røde og blå regeringer har indført ulighedsskabende reformer i samme tempo. Det er således en Helle Thorning-Shcmidt-ledet regering, der har stået bag kontanthjælpsloftet, lavere regulering af sociale ydelser, SU-forringelser, en markant indskrænkning af førtidspensionen og ikke mindst topskattelettelser.
Dansk Folkeparti har stemt ja til størstedelen af de ulighedsskabende reformer – til trods for at 63 pct. af partiets vælgere ønsker det modsatte ifølge en Gallupmåling for Magisterbladet. Det undrer ikke professor Jørgen Goul Andersen.
- Det er politik, som er blevet gennemført på tværs af politiske skel. Og Dansk Folkeparti har vist sig at have en evne til både at blæse og have mel i munden. Tag dagpengereformen, som de støttede. Det er de ikke blevet voldsomt straffet for af vælgerne - til trods for at de ikke fik nogen indrømmelser på udlændingeområdet, siger han.
mk
Fakta
De 16 politiske reformer, der har skabt større ulighed de seneste 20 år:
- 2001: Skattestop
- 2002: Start-hjælpen
- 2003: Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007
- 2004: Forårspakken
- 2007: Lavere skat på arbejde 2008 og 2009
- 2009: Forårspakke 2.0
- 2010: Genopretningspakken
- 2010: Dagpengereformen
- 2012: Skattereform
- 2013: Førtidspension- og fleksjobreformen
- 2013: Kontanthjælpsreform
- 2013: SU-reform
- 2014: Sygedagpengereformen
- 2015: Integrationsydelse
- 2016: Kontanthjælpsloftet
- 2017: Tryghed om boligbeskatninge
Læs hele artiklen i Magisterbladet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
