dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Fredensborg må sætte jagten ind på en ny kommunaldirektør, efter Kim Herlev Jørgensen har opsagt sin stilling.
Fredensborg Kommune

Fredensborg skal have ny kommunaldirektør

Kim Herlev Jørgensen har efter 15 år i Fredensborg opsagt sin stilling med fratrædelse 31. maj.
18. JAN 2022 14.00

FREDENSBORG: Kommunaldirektør i Fredensborg Kim Herlev Jørgensen har opsagt sin stilling. Det meddelte han økonomiudvalget mandag aften, oplyser kommunen.

Den 67-årige direktør har efter næsten 15 år i jobbet fundet tidspunktet rigtigt til nye prioriteringer. Han fratræder stillingen 31. maj. Sideløbende med direktørjobbet har han over en årrække været henholdsvis kredsformand, bestyrelses- og hovedbestyrelsesmedlem i Kommunaldirektørforeningen.

Før han kom til Fredensborg, var han i fem år kommunaldirektør i Hørsholm og har med ansættelser i KL og Farum Kommune i det hele taget en lang kommunal karriere bag sig.

"Hverdagslivet bliver et andet, og tiden vil vise, hvilke muligheder der viser sig. Med erfaringer og relationer fra 20 år som kommunal topchef og inden da en årrække som chef for KL’s Konsulentvirksomhed KLK glæder jeg mig over de mange muligheder, som det har givet mig. Og nu glæder jeg mig til en ny tid," skiver Kim Herlev Jørgensen i et opslag på Linkedin.

Borgmester Thomas Lykke Pedersen (S) beklager opsigelsen, men glæder sig over, at der trods alt går nogle måneder endnu, inden han stopper.

Økonomiudvalget besluttede mandag aften at igangsætte processen for ansættelse af ny kommunaldirektør, så byrådet kan træffe beslutning om ansættelse på mødet i april 2022.

 

 

sfe

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/fredensborg-skal-have-ny-kommunaldirektoer

GDPR