
KØBENHAVN: I august i fjor fik advokat Thomas Gønge Østre Landsrets ord for, at et affaldsgebyr på 937,5 kr. til Københavns Kommune er ulovligt. Landsretten omstødte en afgørelse fra Københavns Byret, som gav kommunen medhold.
Selve gebyret er blevet afskaffet med virkning fra 1. januar 2019, men hvis det ender med at blive kendt ulovligt i Højesteret, vil der være mulighed for at gøre et bagudrettet krav gældende.
Og da det ikke kun er i Københavns Kommune, at gebyret er blevet opkrævet, så vil en stadfæstelse af landsrettens dom kunne få betydning for kommunekasser over hele landet.
Affaldsgebyret er blevet opkrævet fra 2011 til og med udgangen af 2018. Kommunerne har i den periode opkrævet i omegnen af 100 mio. kr. om året fra cirka 300.000 virksomheder.
Når Højesteret har sat ni dommere af til behandling af sagen, vidner det om, at den er særdeles principiel. I forvejen er det kun principielle sager, som behandles i Højesteret, men normalt medvirker der kun fem dommere.
I sager med mere tyngde afsætter Højesteret nogle gange syv dommere, men kun de juridiske sværvægtere bliver bedømt af ni dommere.
Højesteret afsiger først dom i sagen på et senere tidspunkt.
Ritzau / rbr
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.