NORDJYLLAND: Der er både økonomiske og sociale gevinster ved at leje tomme bygninger ud til at huse asylansøgere.
Det siger Hjørrings socialdemokratiske borgmester Arne Boelt, skriver DR Nordjylland.
I dag ankommer 100 syriske asylansøgere til Vester Hjermitslev i Vendsyssel, hvor de i de næste tre uger skal bo midlertidigt på en tidligere skole. Og i Simested i Vesthimmerland drøftes det lige nu, om man kan tage imod 100 syrere i fire måneder.
I Hjørring Kommune blev der i marts sidste år etableret et asylcenter i et tidligere plejehjem i Vrå. Ud over at det så ikke er byens skatteborgere, der i den periode skal betale for at have bygningen til at stå tom, vil det også give øget indtjening i forretningerne og ekstra liv og lejeindtægter i eksempelvis idrætscenteret, siger Arne Boelt.
Og han får opbakning fra Katrine Syppli Kohl, der er pd.d-studerende på Københavns Universitet og har forsket i flygtninge og asylcentre:
- På den måde kan man jo få nogle nye borgere ind, som kan være med til at fylde institutioner op og netop skabe arbejdspladser, så der kommer gang i hjulene ude i de små byer, siger forskeren.
bi
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.