Læsøs tangtage et skridt nærmere Unescos verdensarvsliste

LÆSØ: De tykke, langhårede tangtage på Læsø er enestående, og ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skal de nu på Unescos verdensarvliste. Læsø Museum tog i 2018 initiativ til ansøgningen om at komme på den såkaldte tentativliste, og den er nu imødekommet.

Når Unesco skal kigge ansøgningerne fra Danmark igennem kommer Læsø i konkurrence med Arbejdsbevægelsens Forenings- og Forsamlingsbygninger, Dragør Gamle By og Havn, Møns Klint, Frederiksstad med Amalienborg, Molerklinterne og Vikingetidens Ringborge.

I Danmark og Grønland er Jellingmonumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg, Christiansfeld, Parforcejagtlandskaberne i Nordsjælland, de gamle jagtlandskaber i Store Dyrehave og Gribskov samt Jægersborg Hegn og Jægersborg Dyrehave Ilulissat Isfjord, Den danske del af Vadehavet og Stevns Klint med på Unescos liste over verdensarv.

• Tængning med ålegræs var tidligere almindeligt på Læsø, men teknikken var ved at uddø.
• I årene efter 2016 er der påny renoveret huse med tangtag.
• I 2016-2018 fik 10 huse nyt tangtag. 2018-22 yderligere ti huse under Tanghusprojektet.
• Tangtage går ofte langt ned over facader og gavle for at udnytte isoleringsevnen.
• Holdbarheden på tangtage kan være over 100 år.

ka