dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Løft af forsvaret bliver på under 2,5 mi. kr.

I alt 2,5 mia. kr. er afsat til 'substantielt løft' af forsvar, politi og kriminalforsorg
KORT NYT
30. AUG 2017 20.48

Når regeringen i efteråret skal forhandle med Dansk Folkeparti om finansloven, så vil der være en forhandlingsreserve på i alt 2,5 mia. kr. årligt i perioden 2018 til 2021. Det fremgår af regeringens udspil til finanslov, som præsenteres torsdag.

Pengene skal ifølge regeringen disponeres til 'højt prioriterede temaer i forhandlingerne om finansloven for 2018'.

Regeringen har dog på forhånd en lang række emner, som man mener, pengene bør gå til. Herunder mere politi, som Dansk Folkeparti ønsker. En styrkelse af Kriminalforsorgen og sidst, men ikke mindst, et nyt forsvarsforlig.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag lovet et 'substantielt løft' af forsvaret. Hvis man alene vælger at bruge forhandlingsreserven, kan det dog maksimalt blive på 2,5 mia. kr. årligt oven i Forsvarets budget på 21 mia. kr. årligt.

Ritzau

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/loeft-af-forsvaret-bliver-pa-under-2-5-mi-kr

GDPR