Regeringen vil med to mio. kr. årligt sikre beskyttelsen af mennesker, som er en del af et religiøst mindretal eller er ateister uden for Danmarks grænser. Det fortæller udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) efter et debatmøde med en række trosbaserede organisationer, eksperter og politikere onsdag.
- Vi har diskuteret, hvordan vi kan fremme beskyttelsen af kristne minoriteter og andre religiøse minoriteter rundt om i verden. Vi prioriterer nu i finansloven to mio. kr. om året til denne her indsats, siger han.
Beløbet vil blive afsat som en ekstrabevilling til Udenrigsministeriet i regeringens udspil til finansloven for det kommende år. Indsatsen skal ske i samarbejde med en række organisationer, og den vil have et særligt fokus på Mellemøsten og Nordafrika, uddyber ministeren.
- Vi kan ikke gå ud og brede arbejdet ud i hele verden til at starte med, siger han.
Men det er ikke kun religiøse mindretal, som skal beskyttes uden for landets grænser. For forslaget omhandler også andre mindretalsgrupper, som ikke nødvendigvis har en religion.
- Det er ikke sådan, at det kun er troende minoriteter, som bliver forfulgt rundt om i verden. Det gør også ateister, og det ligger inden for den ramme, vi diskuterer her, siger Anders Samuelsen.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.