Nobelprisen i økonomi for 2017 går til amerikanske Richard H. Thaler, oplyser Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi. Han modtager prisen for sit bidrag til adfærdsøkonomi ved at undersøge, hvordan menneskers beslutninger og kognitive begrænsninger påvirker de finansielle markeder.
- Han formår at skabe forståelse for psykologien i økonomi, siger videnskabsakademiet på pressemødet.
Helt konkret har Richard H. Thaler set på, hvordan begrænset rationalitet, sociale præferencer og manglende selvkontrol påvirker økonomien.
Menneskets begrænsede rationalitet kommer til udtryk i Thalers teori om mental regnskabsføring, hvor han argumenterer for, hvordan folk forenkler finansielle beslutninger. Det gør de ved at skabe separate regnskaber i deres sind, hvor der er fokus på den smalle virkning af hver enkelt beslutning frem for den samlede effekt.
Richard H. Thalers forskning i sociale præferencer viser, hvordan forbrugernes retfærdighedsfølelse kan forhindre, at virksomheder hæver priser i perioder med stor efterspørgsel, men ikke i tider med stigende omkostninger. I den forbindelse har han været med til at udvikle et værktøj til at måle forskellige gruppers holdninger til retfærdighed.
Det tredje område, han har arbejdet med, er manglende selvkontrol. Han tager udgangspunkt i, hvorfor folk ikke holder deres nytårsforsæt, når han skal forklare, hvorfor mange fejler i langsigtet planlægning. Mange giver under for fristelser, og det forklarer, hvorfor mange ikke formår at spare op til alderdommen eller leve en sundere livsstil.
- I alt har Richard Thalers bidrag bygget en bro mellem de økonomiske og psykologiske analyser af individuel beslutningstagning, skriver Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi på deres hjemmeside.
Prisen i økonomi er stiftet af Sveriges centralbank i 1968. Den hedder officielt 'Sveriges centralbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel'. Den er blevet uddelt årligt siden 1969.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.