dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Ny strategi skal fremme deleøkonomi

Regeringen præsenterer strategi for deleøkonomi. Danmark skal være et mekka for deleøkonomi
9. OKT 2017 6.23

Det kræver dog, at borgere og virksomheder nemt kan få svar på deres spørgsmål, så de ikke holder sig tilbage, når det handler om at dele, leje og bytte.

Derfor præsenterer regeringen 22 initiativer, som skal få deleøkonomien til at vokse hurtigere.

- Det er min ambition, at deleøkonomien skal være en drivkraft for vækst og innovation. Derfor vil vi fremme deleøkonomien og støtte op om nye forretningskoncepter, siger erhvervs- og vækstminister Brian Mikkelsen (K).

Initiativerne bliver præsenteret mandag formiddag på et pressemøde.

Reglerne skal være lettere at forstå
Et af initiativerne er, at der lanceres en hjemmeside, så borgere og virksomheder nemt kan få svar på deres spørgsmål.

Det vil eksempelvis gøre det nemmere at starte deleøkonomiske virksomheder op.

- Det skal være nemt at forstå, hvordan man overholder de gældende regler. For det udvikler sig kolossalt hurtigt. Derfor skal vi udvikle vores lovgivning hurtigt, siger Brian Mikkelsen.

Det er en branche, som kun bliver større. Og derfor skal de deleøkonomiske tjenester blive til en mere integreret del af dansk økonomi.

Uber smadrede det hele
Forfatter og foredragsholder om deleøkonomi Claus Skytte fastslår, at deleøkonomien i Danmark økonomisk set kun er en baby. Han har været med til at rådgive ministerierne de seneste år.

- Der var en romantisk forestilling om deleøkonomi, indtil Uber kom ind og smadrede det hele, og nu betragter halvdelen af befolkningen deleøkonomi som noget halvkriminelt skattebedrageri. Der er behov for at få kortlagt alle hullerne i osten, for der er mange i øjeblikket, siger Claus Skytte, som også er formand for brancheforeningen Platformsøkonomi.

Erhvervs- og vækstministeren er enig i, at der skal laves en samlet struktur.

- Vi skal passe på at stoppe nye forretningsmodeller, som er til gavn for forbrugerne, der kan dele deres bil og låne deres lejlighed ud, når de er ude at rejse.

- Det væsentligste er, at vi laver en struktur for det, og vi kigger på, hvor stort et beløb, man kan trække fra skattefrit, når man laver deleøkonomi, siger Brian Mikkelsen.

cgt

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ny-strategi-skal-fremme-delekonomi

GDPR